Strengere regler for copyright. Særligt på internettet. Det er konsekvenser af det direktiv, som EU's ministerråd mandag vedtog i Luxembourg. Reglerne opdaterer de nuværende på copyright-området, men de fleste ændringer er sket vedrørende digital kopiering. De begrænser privates ret til at kopiere copyright-materiale på internettet og i andre digitale former. Fremover vil det kun være tilladt for private at lægge musik, film og bøger ud på internettet, hvis de har tilladelse fra den, der har rettighederne til materialet. Det vil blandt andet dæmme op for hjemmesider, der forsøger at kopiere amerikanske Napster. Napster tillod - indtil en domstol for nyligt sagde, at de ikke måtte - private at bytte musik i det digitale format MP3. Pladeindustriens betegnelse for det trick er elektronisk tyveri. Gennem tre år har forskellige interessegrupper skændtes om, hvordan nye regler for copyright på internettet skulle udformes, og ikke alle er tilfredse med det endelige resultat. Den europæiske forbrugerorganisation BEUC - som også tæller det danske forbrugerråd - er mildest talt rasende. BEUC mener, at EU er gået for vidt i at beskytte musikindustriens rettigheder og har glemt den enkelte forbruger eller fan. Ifølge organisationen får en europæisk forbruger med det nye direktiv færre rettigheder på internettet, end det er tilfældet i dag i den "virkelige" verden. Efter Europa-Parlamentets behandling af forslaget i februar reagerede BEUC promte med en pressemeddelse med overskriften: Den seneste stilling fra Europa-Parlamentet. Musikindustrien 3 - Musikfans 0. De 15 medlemslande har nu halvandet år til at få gennemført de strengere regler for copyright i de nationale parlamenter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























