Danskere køber sæd i USA

Politiken tirsdag: Mens læger og etisk råd diskuterer, hvor grænsen skal gå for, hvilke ønsker barnløse kan stille til sæddonoren, er danske kvinder begyndt at købe sæd på Internet, og flere fertilitetsklinikker tilbyder at inseminere kvinder med importeret sæd fra USA. På nettet kan barnløse blandt andet få oplysninger om donorens udseende, helbred, intelligens og fritidsinteresser. »Vi importerede 12 portioner sæd fra den amerikanske sædbank, California Cryobank, fordi min kæreste og jeg ønskede en sort donor. Det kunne vi ikke få opfyldt herhjemme. Her var svaret fra Cryos sædbank, at det havde de ikke, men om vi kunne bruge en græker«. 15.000 for donation Sådan forklarer den ene part af et sjællandsk par, som er mulat og derfor ønskede et barn med samme hudfarve. Parret, der ikke vil stå frem med navn i avisen, betalte omkring 15.000 danske kroner for sæden, der blev fløjet i frysetank til Danmark. Efter 12 inseminationer på to danske fertilitetsklinikker, lykkedes det, og i dag har parret en søn med den ønskede hudfarve. Der er intet i dansk lovgivning, der forhindrer de barnløse par i selv at importere sæden. Loven om fuld anonymitet for donor og modtager gælder kun, så længe donationen foregår i Danmark. Måske derfor har den amerikanske sædbank XYTEX Corp. oplevet en stigende interesse fra danskere. Ifølge pressetalsmand David Topwles, er mange barnløse glade for, at deres børn har mulighed for at møde donoren, når barnet fylder 18 år. Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg oplever cirka tre tilfælde per halvår med par, der vil have opbevaret den importerede sæd, og i de fleste tilfælde bliver kvinden insemineret. Parrene bestiller typisk sæden over nettet. Betænkelig udvikling »I USA kan man få oplysninger, der rækker ud over, hvad vi må sige herhjemme (hårfarve, vægt, øjenfarve og højde, red.). Nogle ønsker eksempelvis en donor, der er opvokset i den katolske tro. Det er en naturlig forlængelse af den måde, vi vælger partnere på«, siger speciallæge og ejer af Dansk Fertilitetsklinik, Kim Marky Nielsen. Flere af hans kollegaer, som Politiken har talt med, er betænkelige. De kalder det begyndelsen på et system med første- og andenrangs- mennesker. Samme bekymring har formanden for den arbejdsgruppe under Etisk Råd, der laver anbefalinger til ny lovgivning inden for kunstig befrugtning. »Det er endnu et bevis på, at vi skal have en klar lovgivning. Det minder om en smørrebrødsseddel«, siger docent Peter Øhrstrøm, Etisk Råd. Socialdemokratiets sundhedsordfører, Lone Møller, beskylder kvinderne for at lave racepleje. »Vi går ikke ind for racepleje, og derfor lemper vi ikke reglerne, men vi kan ikke forhindre kvinderne i at bestille over nettet i USA. De må selv vurdere, om de vil løbe risikoen for at få tilsendt sæd, som måske ikke er testet. Jeg synes, det er dumt«, siger hun.