Undersøgelser af udslusning hilses velkommen

Formanden for Folketingets Retsudvalg, Lissa Mathiasen (S), hilser det velkomment med en uvildig undersøgelse af sagen, hvor en udviklingshæmmet mand står sigtet for drabet på en fireårig pige kort efter, at han var udsluset til egen bolig efter et mangeårigt institutionsophold. »Et drab på et barn er en forfærdelig ting, og det er klogt af Ringkøbing Amt at få lavet en uvildig undersøgelse af denne sag, så ingen kan beskyldes for at dække over noget. Ingen kan sige i øjeblikket, om der er begået fejl eller fejlvurderinger«, siger Lissa Mathiasen. Hun påpeger, at på baggrund af en så alvorlig hændelse er det vigtigt at få lavet et sikkerhedstjek for at se om, der er noget, der skal gøres anderledes fremover. - Det gælder både lokalt og men også i Socialministeriet og i Justitsministeriet vil det være en god idé at se på, om sagen giver anledning til nogle opstramninger«, siger Lissa Mathiasen. Muligt svigt I første omgang mener hun dog, at der primært er behov for at finde ud af lokalt, om nogen har svigtet i amtet i forbindelse med udslusningen af den 27-årige udviklingshæmmede mand. »Folketingets har tidligere tilstræbt at forbedre retssikkerheden for dømte udviklingshæmmede, så deres situationen af og til prøves med henblik på eventuel løsladelse. I den forbindelse er ansvaret lagt ud lokalt til amterne, der skal foretage den vurdering«. »Nu hører jeg, at Ringkøbing ikke som de fleste andre amter har et fast nævn, der tager sig af den opgave. Der har også i pressen været nævnt flere hændelser, som den 27-årige skulle have været impliceret i. En anden omstændighed, som måske kan vække en vis bekymring, er, at manden i forbindelse med udslusningen var under meget kraftig overvågning, hvilket måske kunne antyde, at han ikke var klar til at komme ud«, siger hun. Ifølge Lissa Mathiasen lægger lovgivningen op til en svær balancegang mellem hensynet til mulige ofre på den ene side og på den anden side hensynet til udviklingshæmmedes retssikkerhed. »Problemet med dømte mennesker, der er psykisk udviklingshæmmede, er at de ikke bliver raske af at afsone en straf. Det er klart, at deres sager skal afprøves, som loven også har fastlagt, så ingen uretmæssigt risikerer at sidde og rådne op. Omvendt mener jeg ikke, at der må være nogen som helst tvivl om, at hensyn til mulige ofre skal vægtes klart tungest. Det må stå som en flammeskrift i en sådan valgsituation«, siger Lissa Mathiasen.