Computeren skal få ordblinde til at læse

Flere ordblinde skal have adgang til avancerede computerprogrammer, der kan læse tekster højt og hjælpe dem med at stave. Derudover skal de have råd og vejledning i at bruge programmerne. Det kan være med til at afskaffe de selvværdsproblemer, som opstår, når ordblinde finder ud af, at det ikke er spor let at læse. En oplysningskampagne kan være løsningen. Sådan lød hovedbudskabet på konferencen 'Ordblinde og IT', som fandt sted onsdag og torsdag på Hotel Munkebjerg i Vejle. Knap 250 fagfolk var mødt op for at blive inspireret og diskutere erfaringer fra blandt andet undervisning af ordblinde. Lavt selvværd I Danmark lider omkring 250.000 af ordblindhed - eller dysleksi - men det skønnes, at op mod en million danskere har så svært ved at læse og stave, at de vil kunne få stor glæde af computerprogrammer som ViTal, der ved hjælp af syntetisk tale kan læse tekster højt, og IRIS Ordbank, der kan hjælpe med at stave et ord, hvis blot man kender ordets første bogstaver. »Handicappede har generelt ofte et lavt selvværd. De har et identitetsproblem og er vrede over at være anderledes. Men ordblinde har en overbygning til problematikken om deres identitet. Det er angsten for at blive stemplet som dum, fordi de eksempelvis ikke kan tage den rigtige bus, fordi de ikke kan læse på den, hvor den kører hen«, siger cand.psyk. Klaus Christensen, der er læsepædagog på Hovedstadens Ordblindeskole og var en af konferencens foredragsholdere. I 1999 blev ordblindhed anerkendt som et erhvervsmæssigt handicap. Derfor er det nu muligt at få socialpædagogisk støtte i form af udstyr og vejledning. Tidligere var det et individuelt anliggende at være ordblind, noget, man måtte klare på aftenskolen, hvis man ville have undervisning, men i dag er det et samfundsanliggende. Støtten er uundværlig, hvis man er ordblind og gerne vil tage en uddannelse, men det er også midlet, der kan holde ordblinde på arbejdsmarkedet. »Alle jobs i dag kræver læse- og skrivefærdigheder. Selv en blikkenslager skal i dag skriftligt redegøre for, hvad han har lavet, fordi hans arbejde skal leve op til nogle sikkerhedskrav. Derfor bør alle med læse/skrivevanskeligheder have mulighed for at bruge hjælpemidler«, siger Klaus Christensen. Anerkendt handicap Han mener, det har stor betydning, at dysleksi nu er anerkendt som et handicap i erhvervssammenhæng og sammenligner de ordblindes kamp for anerkendelse med det forløb, som de bevægelseshandicappede var igennem i 1960erne og 1970erne. Anerkendelsen gør, at ordblinde kan slappe mere af, idet de ikke længere skal skjule noget. Men selvom de avancerede computerprogrammer har stor betydning, er det vigtigt, at de bliver fulgt op af grundig vejledning. »Programmerne er en revolution for en stor gruppe mennesker, men hvis vi ikke følger op med vejledning, kan det banke skammen endnu længere ned hos den enkelte. Så tænker man "hold op, hvor er jeg dum. Nu har de givet mig en computer, og så kan jeg ikke en gang finde ud af at bruge den"«, siger Klaus Christensen. Dyre programmer Det er stadig dyrt at få ViTal installeret på sin computer derhjemme. 6000 kroner er prisen, hvis man blot vil købe et enkelt program, men Hans-Pauli Christiansen, der er formand for Ordblinde/dysleksiforeningen i Danmark, håber, at prisen vil falde, så flest muligt kan få glæde af programmerne. I dag tager det op mod et halvt år, før en ansøgning om socialpædagogisk støtte til en uddannelse bliver godkendt, og hjælpemidlerne bliver stillet til rådighed. Det er alt for lang tid, mener Hans-Pauli Christiansen. »Det er fuldstændig vanvittigt, at der kan gå et halvt år, før man får hjælp. De unge når at droppe ud af uddannelserne. Dem, der i forvejen har lav selvtillid, er ikke dem, der stiller sig op og siger: "Jeg vil". Man kan ikke vente et halvt år, hvis man har brug for noget udstyr her og nu. Derfor synes jeg, at hjælpemidlerne skal lægges ud på de enkelte uddannelsesinstitutioner, så man ikke behøver at søge amtet eller undervisningsministeriet om støtte«, siger han. Ligesom Klaus Christensen mener Hans-Pauli Christiansen, at en oplysningskampagne vil gavne situationen for ordblinde ved at synliggøre deres handicap. - Det vil jeg gerne tage initiativ til med det samme. Jeg vil gerne gå i spidsen for at skitsere en kampagne, der dels henvender sig til myndighederne og handler om sektoransvarlighed, dels via succeshistorier fra det virkelige liv henvender sig til de ordblinde«, siger han. Det var hjælpemiddelinstituttet, der arrangerede konferencen i Vejle og med 250 deltagere, og en masse folk på venteliste har instituttet fået bekræftet, at der er stor interesse for området. Instituttet hjælper handicappede med hjælpemidler, der kan få hverdagen til at blive så normal som muligt. »Jeg mener, vi har et demokratisk problem, når samfundet er baseret på, at man kan læse. Nu har vi fået synliggjort, at ordblinde skal tages alvorligt, og nu skal vi så allesammen se på, hvordan vi kommer et skridt videre«, siger afdelingschef i Hjælpemiddelinstituttet, Niels-Erik Mathiassen.