Politiken fredag: »Vi skal nok holde vores løfte«, lød svenskernes udmelding i går, efter at ejeren af atomkraftværket Barsebäck havde rejst tvivl om den planlagte lukning af værket i 2003. »Jeg er glad for at få den melding, men jeg vil gerne se værket lukket, inden jeg er helt rolig. Der er kommet nogle foruroligende meldinger fra svenskerne de sidste par dage, og de skal vide, at vi er helt oppe på tæerne i denne sag«, siger indenrigsminister Karen Jespersen(S). Hun har nu bedt om en redegørelse fra det svenske erhvervsministerium, der sidste år gav løftet om en lukning af værket i 2003. Balladen om Barsebäcks lukning blussede op, da værket for nylig offentliggjorde en investeringsplan på 180 millioner svenske kroner. Men det er helt normalt for et atomkraftværk i den størrelse at investere et par hundrede millioner i sikkerhed på årsbasis, oplyser den svenske stats kernekraftinspektion til Politiken. Det er efter deres mening, ikke et signal om, at værket har tænkt sig at fortsætte. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt for Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen (S). Han er bekymret for, at der mangler en formel aftale mellem de to lande om afviklingen af atomkraftværket. »Jeg er selvfølgelig glad for meldingen, men jeg må indrømme, at jeg er skeptisk over for, om beslutningen holder. Vi har snart set så mange udmeldinger fra svensk side, at jeg ikke føler mig overbevist. Jeg vil være mere tryg med en præcis aftale mellem de to regeringer om et lukningstidspunkt. København kan ikke basere sin vished om Barsebäck på en hurtig udmelding fra den svenske viceerhvervsminister. Der må en forpligtende aftale til mellem de to regeringer«, siger Kramer Mikkelsen. »Overborgmesteren må rette henvendelse til regeringen, og så vil vi tage sagen op«, siger indenrigsminister Karen Jespersen(S). Udsættelser Barsebäck skulle have været lukket i sommeren 2001, men det svenske erhvervsministerium meddelte allerede i efteråret 2000, at Sverige ikke kunne dække sit elforbrug uden værket, og at planerne om lukning måtte udskydes. Der manglede tilstrækkelig miljørigtig elektricitet til konkurrencedygtige priser, og en hurtig lukning af reaktor 2 ville skade erhvervslivet, mente man. Et endeligt farvel til Barsebäck lå pludselig langt ude i fremtiden. Men 18. oktober 2000 gav den svenske erhvervsminister, Björn Rosengren, et løfte til danskerne: Barsebäck ville være lukket inden udgangen af 2003, og han ville sørge for, at betingelserne for lukningen var opfyldt. Men de betingelser kan blive svære at opfylde, på trods af gode intentioner, mener Bo Asmus Kjeldgaard (SF), miljøborgmester i København og formand for Elkraft System. »Jeg er bekymret for, om svenskerne kan holde deres løfte, og jeg er bange for, at vi kommer i den situation, at svenskerne siger »vi vil gerne lukke værket, men vi har ikke sikret, at det er praktisk muligt«. Der skal meget store energibesparelser til, og de skal desuden sikre et bedre transmissionsnet, så den miljøvenlige el fra nord kan komme sydpå, hvis lukningen af Barsebäck skal blive en realitet«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























