Danmark lover rene linier

Politiken lørdag: Regeringen erkender nu, at det er uholdbart, at Danmark ikke har lavet en præcis definition af betydningen af det danske forsvarsforbehold i EU. Derfor vil udenrigsminister Mogens Lykketoft på mandag love sine 14 EU-kolleger at gøre det klart, hvornår Danmark kan være med til at træffe beslutninger i EUs militære organer. »Lige nu står vi lidt famlende over for, hvordan vi skal definere vores ageren i det her spil. Men på mandag vil jeg bebude, at vi udarbejder klare retningslinier for, hvordan vi forholder os«, siger Mogens Lykketoft. Han vil ikke på forhånd sige hvor grænsen skal trækkes for, hvornår Danmark kan deltage i en beslutning. Men med løftet om en afklaring bøjer udenrigsministeren sig for det pres, som særligt Italien har lagt på Danmark, efter at den danske forsvarschef, Christian Hvidt, i sidste uge deltog i en afstemning om, hvem der skal være formand for den militære komité i EU. Her vandt den finske kandidat til posten med otte stemmer foran den italienske kandidat, der fik syv stemmer. Italierne er vrede Efterfølgende udsendte den italienske regering en erklæring, hvor den undrede sig over, at Danmark overhovedet kunne deltage i afstemningen på trods af forbeholdet. Italien krævede derfor, at emnet skulle diskuteres på det mandagens møde mellem EUs udenrigsministre. »Der må skabes klarhed om visse aspekter af den fremtidige beslutningsproces på forsvarsområdet, herunder deltagelsen i beslutningsprocessen fra lande, som har valgt ikke at deltage i samarbejdet«, hed det i erklæringen fra Italien. I den aktuelle sag beskyldes regeringen for fifleri fra både tilhængere og modstandere af forsvarsforbeholdet. Ifølge SFs formand Holger K. Nielsen bør selve Danmarks medlemskab i den militære komité nu diskuteres i Europaudvalget. Den konservative forsvarsordfører Helge Adam Møller klandrer regeringen for at løbe fra alle tidligere løfter om en stram fortolkning af forsvarsforbeholdet. »Formanden for EUs militære komite er ingen tilfældig person. Det er noget, som får stor indflydelse. Derfor er det ude på kanten, og så skal man helt lade være. Det må jeg opfordre regeringen til at gøre fremover«, siger Helge Adam Møller. Tvivl om militæret Spørgsmålet om Danmarks forhold til den militære komité i EU har givet anledning til meget hovedbrud i Udenrigsministeriet. I lang tid var det usikkert om Danmark overhovedet kunne sidde med i komitéen. I efteråret 1999 besluttede regeringen, at Danmark kan deltage i møderne, men at de danske repræsentanter ikke vil være med til at træffe beslutninger af militær karakter. EU-modstanderne i Folketinget har ved flere lejligheder - og hver gang forgæves - krævet, at regeringen skar det ud i pap, hvor langt forbeholdet rækker. Men efter at de øvrige EU-lande også er begyndt at undre sig over forvaltningen af forbeholdet, vælger regeringen altså at bøje sig. Forsvarsminister Jan Trøjborg fastholdt i går, at det ikke var i strid med forbeholdet, at Danmark var med til at vælge den finske general frem for den italienske som formand for EUs militære komité. Trøjborg, der havde deltaget i et forsvarsministermøde i Bruxelles, oplyste også, at forsvarschef Christian Hvidt har været med til at træffe andre beslutninger i komitéen, men han kunne præcisere hvilke, det drejer sig om.