Færre venter på plejehjem

Politiken mandag: Henved 100 færdigbehandlede patienter fylder stadig op i sengene på hospitalerne i HS-området, fordi de venter på en plejehjemsplads i Københavns Kommune. Men kurven er knækket, og tallet er på vej ned, siger kommunens sundhedsforvaltning. Stadslægen i København, Claus Lundstedt, kritiserer i sin netop offentliggjorte årsberetning for 2000 skarpt, at alt for mange ældre ligger på hospitalet og venter på en plejebolig. Kommunen har lavet en aftale med Hovedstadens Sygehusfællesskab om, at der til enhver tid højst må være 50, der venter i en hospitalsseng. Men sidst på året var antallet oppe på 150. »Tallet har alt for længe været alt for højt. Det er hverken en menneskeligt forsvarlig eller økonomisk fornuftig løsning«, siger stadslægen. Kurven er knækket Kontorchef Lars Bo Bülow, Københavns Kommunes sundhedsforvaltning, er enig. Men kan samtidig fortælle, at antallet af ventende nu er dalende. »Kurven knækkede i december, og vi er nu nede på ca. 100, der venter på hospitalerne. Også det totale antal af ventende er faldet - fra 584 i januar til 532 i februar«, siger Lars Bo Bülow. »Samtidig er den typiske ventetid, der har været helt oppe på to og en halv måned, faldet til tre-fem uger«. Den ekstraordinært lange ventetid opstod i forbindelse med, at Københavns Kommune sidste år lukkede seks plejehjem. Det betød, at der ekstraordinært skulle genhuses over 300 beboere. »Det har været en meget presset periode, men vi er på vej tilbage til en normalisering«, siger Lars Bo Bülow. Han forventer, at antallet af ventende på hospitalerne i maj vil være nede på 60-70 personer. »Vi har aldrig været helt nede på de 50, der indgår i aftalen med HS, og derfor regner vi også med at justere den aftale i løbet af foråret«, siger han. Større tilfredshed Mens stadslægen kritiserer antallet af ventende på en plejebolig, konstaterer han til gengæld en større tilfredshed blandt de beboere, der er sluppet indenfor i varmen på et plejehjem. Medarbejdere fra stadslægens kontor aflagde sidste år 77 uanmeldte besøg på kommunens institutioner. »Under tilsynet har det været kendetegnende, at repræsentanter i beboerrådet og tilfældigt valgte beboere har udtrykt større tilfredshed med tilværelsen end i de tidligere år. Beboerne har på baggrund af den store medieomtale ønsket at gøre opmærksom på, at de stort set oplever en god og tryg tilværelse på deres plejehjem«, hedder det i beretningen. Pres på personalet Træerne får dog ikke lov at vokse ind i himlen. I visse tilfælde lyder der også beklagelser over, at personalet sjældent har tid til en hyggesnak eller til at hjælpe beboerne med at komme ud i frisk luft. Det kan også knibe med tiden til at hjælpe beboere på toilettet. »Men den generelle tendens var, at tilsynene sidste år gav anledning til færre bemærkninger«, siger Claus Lundstedt. Han peger især på, at personalet på plejehjemmene er blevet bedre til at håndtere medicinen til de ældre. Et område, der har været særlig opmærksomhed på efter Plejebosagen i 1997. I alt blev der under sidste års tilsyn givet 112 anmærkninger til de 75 plejehjem mod 129 året før. Og på medicinområdet faldt antallet af anmærkninger fra 86 til 51. På medicinområdet peger Claus Lundstedt blandt andet på, at plejehjemmene har en tendens til automatisk at fortsætte med de lægemidler, beboeren er i behandling med ved indflytningen. Recepterne fornys ved en telefonisk henvendelse til lægen. »Men det er vigtigt at foretage en lægefaglig gennemgang af medicineringen mindst én gang om året. Vi ved fra sygehusverdenen, at ret mange mennesker indlægges med tegn på en delvis medicinforgiftning«, siger stadslægen i København.