Danske kanoner doneres til Litauen

Politiken tirsdag: Står det til Forsvarsministeriet, forærer Danmark i løbet af de kommende år kanoner og andet udstyr og ydelser for 64 millioner kroner til Litauen. Det store våbenprojekt, som embedsmændene i ministeriet netop nu er ved at lægge sidste hånd på, skal efter planen fremlægges for Finansudvalget i løbet af foråret. Der er dog ikke tale om nye kanoner, oplyser forsvarsminister Jan Trøjborg (S): »Faktisk er det kanoner, som Danmark modtog som amerikansk våbenhjælp i 50erne. Men sammen med det øvrige udstyr, som tænkes overdraget, vil de hjælpe litauerne til at opbygge en kapacitet og ekspertise, som de kan arbejde videre på, når de får råd til mere moderne udstyr«, siger forsvarsministeren, som i dag er på officielt besøg i Litauen, og som i morgen besøger Estland. Projektet omfatter ud over donationen af 72 styk 105 millimeter artillerikanoner også køretøjer, reservedele, uddannelsesammunition og uddannelse af litauiske soldater i brug af kanonerne. Hvis bevillingen af de 64 millioner kroner, som dækkes af Forsvarsministeriets Østsamarbejdsmidler, går glat gennem Finansudvalget, vil projektet blive sat i gang i løbet af efteråret og forventes afsluttet i 2004. Samarbejde Danmark har i flere år haft et vidtgående forsvarssamarbejde med Litauen og de to andre baltiske lande, Estland og Letland. I øjeblikket er 27 baltiske officerer under uddannelse her i landet, og danske rådgivere er udstationeret i alle tre landes forsvarsministerier. Og ved aktioner i udlandet, blandt andet på Balkan, arbejder Den Danske Internationale Brigade tæt sammen med soldater fra Baltikum. »Vi hjælper dem med at udvikle og opbygge deres forsvar og dermed også deres evne til at deltage i internationale operationer. Det overordnede sigte er at støtte, at landene hurtigere når deres mål om NATO-medlemskab. Det har vi et både moralsk og politisk ansvar for«, siger Jan Trøjborg. Den seneste udvidelse af NATO skete i 1999, hvor Polen, Tjekkiet og Ungarn kom med i alliancen. Ifølge forsvarsministeren bør næste skridt - indlemmelsen af Estland, Letland og Litauen - tages på NATO-topmødet i Prag i 2002. »Det er et centralt spørgsmål, set fra en dansk synsvinkel. Danmark var tidligt ude med støtte til de baltiske lande - også før de fleste andre lande. Så vi vil argumentere stærkt for deres medlemskab af NATO. Det vil ikke være acceptabelt, hvis der skal trækkes nye grænser i Europa«, siger Jan Trøjborg og henviser til Ruslands modstand mod udvidelsen af NATO. Forsvarsministeren understreger dog samtidig, at det er vigtigt også at udbygge samarbejdet med såvel Rusland som Ukraine.