Politiken onsdag: Det er fagligt uforsvarligt af forsikringsselskaberne, når de bruger deres fælles advarselsregister over dårlige liv og tvinger folk, der har været psykisk syge til at rippe op i fortiden for at tegne en ny eller bedre forsikring. Det mener blandt andre foreningen Livslinien og landsforeningen SIND. »Advarselsregistret er med til at fastholde folk i dårlige liv i stedet for, at man kan få lov til at lægge tingene bag sig. Det er især vigtigt for dem, der har forsøgt at begå selvmord. Et til to år efter et selvmordsforsøg er der ikke længere større risiko for nye forsøg end hos normalbefolkningen. Alligevel er folk adskillige år efter blevet bedt om at rippe op i det hele igen. Det er fagligt uforsvarligt«, siger Morten Thomsen, initiativtager til Livslinien, en organisation for personer, der har overvejet eller forsøgt at begå selvmord. Blev tjekket Et eksempel handler om en person, der i 1992 forsøgte at tage sit eget liv. Han kom sig dog hurtigt og har ikke siden haft andre problemer eller symptomer. Alligevel kunne han i 1999 ikke tegne forsikring på normale vilkår, da han blev tjekket i advarselsregistret. Forsikringsselskabet krævede, at han gik til en psykiater, som skulle vurdere det syv år gamle selvmordsforsøg. »Det er vanvittigt at bede folk om at gå ind i en svær følelsesmæssig situation, som ligger så lang tid tilbage. Det er ikke kun farligt, men også ydmygende at blive konfronteret med, at man er et dårligt liv, når man efter lang tids kamp har genvundet sit helbred, humør og selvværd«, siger Morten Thomsen. Formanden for SIND, Bente Djørup, er enig. »Det er uheldigt at registrere folk for noget, man har gjort for mange år siden. Hvor længe skal man hænge på det? Når en kriminel har afsonet en straf, så er man klar til at starte på en frisk, men det oplever man altså ikke i denne sammenhæng«, siger hun. Politiken har i denne uge beskrevet bedømmelsesforeningens register over 155.000 mennesker, der udgør, hvad foreningen betegner som 'dårlige liv', og som derfor ikke kan få forsikring på normale vilkår. Datatilsynet har afgjort, at man nu kan kræve at blive slettet af registret på grund at den nye persondatalov, der styrker forbrugernes retssikkerhed. Hvis mange vælger at trække sig ud, kan registret miste sin værdi. Skal fortælle om selvmordsforsøg »Det er jo ikke registrets skyld, at nogle skal fortælle om deres sygdom flere år efter. Folk skal under alle omstændigheder fortælle om deres selvmordsforsøg, når de tegner en forsikring«, siger Christian Sagild, administrerende direktør i Top Danmark Livsforsikring og næstformand i bedømmelsseforeningen, der varetager det fælles advarselsregister. »Jeg er sikker på, at det kan være en meget traumatisk situation at være i, og det kan også godt være, at det kan være farligt at rippe op i sådan noget, men selskaberne skal jo vide, hvad der er sket for at lave den rigtige vurdering«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























