Det er dybt beklageligt, at verdens rigeste land og suverænt største CO2-forurener, USA, er løbet fra sin internationale forpligtelse til at deltage i kampen mod klimaændringer. EU vil fortsætte dialogen med USA - men med meget stor sandsynlighed må resten af verden nu indgå en aftale uden amerikanerne. Det sagde miljø- og energiminister Svend Auken (S), da han torsdag på et pressemøde i Folketinget kommenterede den hidtil klareste melding fra præsident George W. Bush om, at USA anser klimaaftalen fra Kyoto for død. »Det vil efterlade et gabende hul, da USA står for 28 procent af verdens samlede udledninger af drivhusgasser og hele 40 procent af industrilandenes CO2-udslip. Vi har nu to triste alternativer: Enten at lade det hele falde på gulvet og lade vore børn og børnebørn betale regningen. Eller vi kan udnytte muligheden i Kyoto-protokollen for at få aftalen i kraft uden USA«, sagde Auken. Det vil kræve et intenst arbejde fra EU for at få USAs hidtidige allierede, Japan, Canada, Australien og Rusland med på at tiltræde Kyoto-aftalens reduktionsmål, hvis USA er stået af. Aftalen kan træde i kraft, hvis den er ratificeret af 55 lande, som tilsammen står for 55 procent af de rige landes CO2-udslip. Brutal regering EU forventer at ratificere i 2002. Samtidig har præsident Bush begået en diplomatisk brøler af dimensioner og fornærmet EU-landene dybt, lod Auken forstå, efter at han har været i kontakt med sine kolleger i EU-kredsen. Han betegnede den amerikanske regerings handlemåde som 'brutal'. Det er udtryk for manglende respekt for USAs allierede, når et indtrængende brev til præsident Bush fra EU-topmødet i Stockholm - underskrevet af de 15 EU-landes regeringschefer og EU-Kommissionens formand - bliver besvaret ved, at en embedsmænd giver et interview til en amerikansk avis, sagde Auken. Det var Christine Todd Whitman, chefen for USAs miljøstyrelse (EPA), som til Washington Post onsdag udtalte, at USA ikke har nogen interesse i at tiltræde Kyoto-aftalen og anser den for død. For bare tre uger siden bekræftede samme Whitman på G8-mødet i Triest, at USA stod bag aftalen. Imellem de to begivenheder ligger et omfattende lobbyarbejde fra de mest konservative kredse i det republikanske parti samt fra kul- og olielobbyen, der sammen med bilindustrien er en af de helt tunge pressionsgrupper i amerikansk politik.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























