Politisk uenighed om biobank

Politiken fredag: En offentlig bank af blod fra navlesnoren på nyfødte danskere er ikke ren science fiction for formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Yvonne Herløv Andersen (CD). Mens sundhedsminister Arne Rolighed (S) mener, at det er for usikkert at satse på et område, der bygger på tro og teori, er hun parat til at tage chancen, også selvom forskere endnu ikke kan garantere for stamcellernes anvendelsesmuligheder. »Der er så megen forskning, som peger på, at stamcellerne er nøglen til behandling af en række sygdomme, så vi bør satse på dem. Herhjemme er vi utrolig henholdende over for noget, der er nyt, men det får blot tiden til at gå«, siger Yvonne Herløv Andersen. Rolighed: For usikkert Sundhedsminister Arne Rolighed (S) mener imidlertid, at det er for usikkert at satse på et område, der bygger på tro og teori. Han vil i stedet se tiden an og afvente forskningens resultater. »Perspektiverne i stamcelleforskning er store, men så længe det ikke er bevist, at behandlingsmulighederne er til stede, skal vi ikke bruge ressourcer på en offentlig bank. Der findes jo masser af teorier, som måske kan gøre, at vi kan gardere os imod sygdomme - men alt koster. Lige nu kan vi bare glæde os over, at der er private, som bidrager til forskningen«, siger Arne Rolighed. Svært dilemma Henrik Daa Schrøder, overlæge, dr.med. fra Odense Universitetshospital, står med hænderne nede i stamcelleforskningen. »Netop de helt unge celler i navlesnorsblodet har potentiale til at blive til f.eks. nyt brusk, knogler, muskler, hjerneceller eller lungevæv, men det er en svær situation, som vi står i. På den ene side kan vi ikke udstede garantier. Omvendt går de, der fødes nu og i årene fremover, glip af muligheden for at gemme deres stamceller, og det kan der ikke laves om på, når først de er født«, siger Henrik Daa Schrøder. Debatten om menneskelige biobanker blev i sidste uge igen aktuel, fordi forsker, dr. med. Peter Ebbesen offentliggjorde, at han inden årsskiftet åbner en navlesnorsblodbank på Aalborg Universitet. Banken bliver etableret som anpartsselskab, og interesserede vordende forældre betaler selv de omkring 24.000 kroner, som formentlig bliver prisen på en livslang privat opbevaring. »Hvis der skal etableres en offentlig bank, stiller det krav om frysekapacitet til poser med blod fra de omkring 60.000 danskere, der fødes om året samt et registrerings- og sikkerhedssystem«, siger Henrik Daa Schrøder, men kan ikke give et bud på prisen. Vil vente Partiernes sundhedsordførere er generelt stemte for at vente med at investere, indtil de ved, hvad de får for pengene. »Vi skal have en fornemmelse af, hvor mange det her vil gavne - vi mangler en erfaringsopsamling«, siger Inger Marie Bruun-Vierø (R). Ester Larsen (V) mener, at så længe der ikke er behandlingsmuligheder inkluderet, må brugerne selv betale. »Det offentlige system er i forvejen godt tynget«, siger hun, men giver samtidig udtryk for bekymring ved at overlade opbevaringen til private hænder. »De private kan jo nå at gå nedenom og hjem, længe før nogen får brug for sine celler«, siger Ester Larsen. SF vil have offentlig bank Anni Svanholt fra SF kan se, at forskningen ruller hurtigt og efterlyser ligesom kollegerne svar på, hvad en bank egentlig kan bruges til. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at den eventuelle bank skal ligge i offentligt regi. »Det er jo alligevel jordemødrene og lægerne på sygehusene, der skal stå for den praktiske indsamling. Desuden er det et område, hvor vi skal have garanti for, at materialet opbevares sikkert og ikke bliver videresolgt. Den kontrol kan vi kun have, hvis banken er offentlig«.