Professor: Forældet hemmelighedskræmmeri hos domstolene

Professor, dr. jur. Eva Smith mener, at domstolenes hemmelighedskræmmeri med straffedomme er helt overdrevent og støtter derfor en reform af retsplejeloven - både for offentligheden og for journalister. Begrebet 'retlig interesse' er efter hendes mening et begreb, som domstolene efter forgodtbefindende bruger til at forhindre personer i at få adgang til dommes udfald, selv når de har en rimelig interesse deri. Restriktive domstole »Domstolene i almindelighed er yderst restriktive med at udlevere straffedomme eller blot at give information om dommes udfald - og journalisterne kæmper deres egen kamp for at få ændret dette«, siger professoren. Men også offentligheden i almindelighed møder uforholdsmæssigt mange vanskeligheder. Der er ingen mening i, at personer med nær tilknytning til en sag ikke kan få på print, hvad sagen er endt med. Justitsminister Frank Jensen har nyligt bebudet en ændring af retsplejeloven, som vil lette pressen adgang til domsudskrifter. Byretten blev sur Offentliggørelsen på Internet af straffedommene i PFA-sagen over Kurt Thorsen og Rasmus Trads fik Københavns Byret til at afslå udlevering af domme til journalister. Der udbrød derfor nærmest 'krig' mellem presse og domstole. »Der findes imidlertid mange andre eksempler på, at personer med nær tilknytning til en sag har fået afslag på at få dommen eller blot dens udfald udleveret«, fortsætter hun. Det kan være familiemedlemmer eller arvinger, en person der har en rimelig interese i at få en udskrift af, hvad der er foregået i retssalen, og som på grund af domstolenes fuldstændig frie ret til at fortolke 'retlige interesse' bliver afvist. Dommen er ikke hemmelig 'Retlig interesse' udlægges af domstolene meget snævert. For at have denne form for interesse skal man med henblik på en ny retssag have brug for rettens 'papir' på den trufne straffedom. Begrebet tager ikke hensyn til, at enhver har kunne høre dommens afsigelse i retssalen, hvorfor straffedommen som sådan ikke er hemmelig. Eva Smith finder denne benyttelse af 'retlig interesse' ulogisk og ejendommelig. Dommer Ditlev Nielsen, Tårnby, finder det principielt urimeligt, at det som er sagt i et offentlig retsmøde skal gøres hemmeligt, hvis det skal betros papiret. Når mange domstole stiller sig afvisende, og Københavns Byret i marts gik så vidt som til at afslå at udlevere domme til journalister, hænger det sammen med en rodfæstet hensyntagen til den dømte. Folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V) har rent ud taget til orde for offentliggørelse af dommene (i anonymiseret form) på retternes hjemmesider. Hun finder det rimeligt ud fra den forskrift om offentlighed i retsplejen 'i videst muligt omfang', som der står i grundloven. Betænkelig ved at lægge alt på nettet Eva Smith er lidt betænkelighed ved at lægge alt muligt ud på hjemmesiden, selvom det bliver i anonymiseret form. Men principielt er hun enig i, at domstolene ikke bør opretholde en enevældslignende magtfuldkommenhed, som giver dem en næsten uindskrænket ret til at gøre den skriftlige adgang til dommes udfald til 'forbudt område'. »Det skulle nok være muligt at definere den kreds, der med rimelighed bør havde adgang til at få papir på hvad dommene har gået ud på«, slutter hun. Når dette område ikke er blevet moderniseret og præget af nyeste tids trang til aktindsigt skyldes det vel manglende politisk pres.