Genopbygning uden penge

Politiken søndag: Det internationale donorsamfund har vendt ryggen til Bosnien. Resultatet er akut mangel på økonomisk støtte til genopbygningen af de mange ødelagte huse i det borgerkrigshærgede land. Alene i det område, hvor de danske soldater i den internationale styrke SFOR er udstationeret, anslår CIMIC - det civil-militære samarbejdsprogram - at op mod 30.000 flygtninge er parate til at vende tilbage, hvis blot der var midler til at sætte deres huse i stand. »I 1996 havde vi masser af penge til genopbygning. Dengang var det bare for farligt, og der var ingen, som turde vende tilbage. I dag er der mange, der gerne vil flytte hjem, men nu er der næsten ingen penge«, siger major Heikki Wala fra Den Nordisk-Polske Kampgruppe, der blandt andre tæller 340 danske soldater. Risikabel politik Bosniske flygtninge i Danmark, der ønsker at vende hjem, får små 20.000 med i støtte til at etablere sig i Bosnien, men det beløb rækker ikke til at genopbygge et ødelagt hus. Og siden udgangen af 1999 har den danske stat kun givet meget sporadisk støtte til genopbygning. Men at holde igen med midlerne netop nu kan hurtigt vise sig at være en risikabel politik, mener Ann-Mary Olsen, leder af Europasektionen i Dansk Flygtningehjælps internationale afdeling. »Vi kunne godt have ønsket os, at man havde prioriteret at fortsætte med den danske støtte lidt endnu. At man fra dansk side var opmærksom på - og det gælder for så vidt ikke kun i Bosnien, men på hele Balkan - at hvis man trækker sig for hurtigt ud, så efterlader man en alt for svag struktur«, siger Ann-Mary Olsen og understreger, at der ikke kun er brug for støtte til den fysiske genopbygning. Der er også et voldsomt behov for hjælp til opbygning af civilsamfundet og de demokratiske institutioner. Danmark modtog cirka 20.000 bosniske flygtninge i midten af 90erne - hovedsageligt muslimske bosniere, der flygtede fra den etniske udrensning i den serbisk dominerede del af landet. I perioden fra 1994 til og med 2000 er 1.437 bosniere vendt hjem. I år er tallet indtil videre 12 hjemvendte. Hvor mange af de herboende bosniere, der lige nu ønsker at vende hjem, er svært at få et overblik over, siger Asim Perendija, projektkoordinator i Dansk Flygtningehjælp. »Når vi spørger, er der rigtig mange, som siger, at de vil vende hjem, lige så snart forholdene har forbedret sig. Men har man for eksempel børn, som er under uddannelse her i Danmark, så er det selvfølgelig en svær beslutning, fordi mulighederne i Bosnien er så elendige lige nu. Og selvfølgelig spiller det også ind, hvis ikke man har penge til at genopbygge sit hus eller etablere sig«, siger han. Reformer nødvendige Forsvarsminister Jan Trøjborg (S) har netop besøgt de danske soldater i Den Nordisk-Polske Kampgruppe, der har hovedkvarter i Doboj i den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska. I den forbindelse blev han orienteret om manglen på penge til genopbygning - ikke mindst i Republika Srpska. »Det er oplagt, at der er for få ressourcer. Omvendt må man sige, at Bosnien i øjeblikket befinder sig i en omstillingsperiode, hvor landet skal indstille sig på, at den humanitære bistand fases ud, og at hjælpen fremover vil få karakter af mere varige investeringer. Derfor er det tvingende nødvendigt, at der nu gennemføres økonomiske reformer, og at der etableres en finansiel sektor«, siger Jan Trøjborg. Han erkender, at der i det internationale samfund er en vis utålmodighed - ikke mindst over for den lokale regering i Republika Srpska, som længe har ført en meget nationalistisk politik. »Der skal ske noget her i 2001. Der skal gang i handlen og bosættelserne. Politikerne i Republika Srpska skal vise resultater«, siger Jan Trøjborg.