Forvirring omkring nyt pædagogisk universitet

Der sås nu dyb tvivl om regeringens måske største satsning på uddannelsesområdet, etableringen af et nyt universitet for de pædagogiske uddannelser. Bare tre måneder før de første studerende skal til at søge ind på de nye uddannelser på Danmarks Pædagogiske Universitet, forstår mange af universitetets nøglepersoner end ikke de fag, som de skal forske og undervise i, skriver ugebrevet Mandag Morgen. Budgetterne for universitetets drift betegnes i ugebrevet som mere end almindeligt usikre, ligesom der ikke er lavet analyser af, hvor fremtidige kandidater skal bruge deres uddannelser. Samtidig kritiseres universitetets ledelse, personificeret ved rektor Lars-Henrik Schmidt, for at praktisere en enevældig og lukket ledelsesstil, præget af hovsa-løsninger og idéer og begreber, som kun få kan forstå - ud over rektor selv. Danmarks Pædagogiske Universitet skal skabe ét samlet universitet, hvor lærere og pædagoger kan bygge videre på deres uddannelse og blive akademiske kandidater. Ifølge planen skal man udbyde ni masteruddannelser og fem kandidatuddannelser. Uklart indhold Universitetet er gået bort fra lærerhøjskolens struktur, der fulgte de traditionelle skolefag plus institutter for psykologi og almen pædagogik. I stedet har man oprettet fem nye institutter, der samler en række fag. Men der er stadig uklarhed om indholdet af de nye fag. »Vi er blevet nødt til at begynde helt forfra for overhovedet at forstå, hvad vores fag skal rumme og går ud på. Hvad er for eksempel forskellen på pædagogisk antropologi og pædagogisk sociologi«, siger institutleder Anne Holmen, Institut for pædagogisk antropologi, til ugebrevet. I DPUs budgetter er der ikke lavet analyser af, hvor mange studerende, der kan tænkes at søge ind på de nye uddannelser. Uddannelsesdelen skal tegne sig for en fjerdedel af universitetets indtægter. Der er heller ikke foretaget undersøgelse af, hvem der vil få brug for de færdige kandidater fra DPU. Både erhvervsskoler, seminarier og gymnasier afviser i ugebrevet at få brug for de færdige kandidater. Overvejer stilling Rektor Lars-Henrik Schmidt siger, at DPU vil tilbyde masteruddannelser, som retter sig mod en profession eller et fag, men at kandidatuddannelserne skal ses "under evighedens synsvinkel". »Principielt rager det os ikke, om de studerende kan blive afsat på arbejdsmarkedet. Det er vi ikke optaget af. Når en filosof uddanner sig ved Aarhus Universitet, spørger man jo heller ikke, hvad han skal lave bagefter«, siger Lars-Henrik Schmidt. DPU-rektoren siger til ugebrevet, at han har mødt modstand fra medarbejderne, som har ønsket at teste, hvordan de kan agere mod et rektorstyre, men at han i den kommende tid er parat til "gang på gang" at gå frem med egne forslag og om nødvendigt gå til lovgivningens grænser og beslutte alting selv. Lars-Henrik Schmidt tilføjer, at han alvorligt vil overveje, om han er den rette person til jobbet som rektor, hvis der til sommer kommer en meget lav søgning på de nye uddannelser.