Bankers boligråd klemmer nye ejere

Politiken onsdag: Nyslåede boligejere, der efter at have købt fast ejendom sidder uventet hårdt i det, er begyndt at anklage bankerne for dårlig boligrådgivning. I Pengeinstitutankenævnet, som behandler tvister mellem privatkunder og banker, modtager man i øjeblikket et stigende antal henvendelser fra førstegangskøbere. De klager over, at pengeinstitutternes beregninger af økonomien efter boligkøbet viser sig ikke at holde stik, og vil derfor have erstatning fra banken. Hidtil har ingen fået medhold. De fleste klager afvises på grund af egen skyld - for eksempel, at man ikke har opgivet størrelsen af sine indtægter og udgifter præcist nok over for banken. »Folk skal sørge for selv at se beregningerne igennem for at kontrollere, om oplysningerne er rigtige«, siger sekretariatschef Henrik Davidsen om ankenævnets praksis. Rådgivernes ansvar Men banken har et rådgiver-ansvar, mener Villy Dyhr, der er afdelingschef i Forbrugerrådet: »Vi taler om et forhold mellem professionelle og amatører. Det er bankens opgave at afdække alle oplysninger af betydning, og banken skal være sikker på, at kunden har forstået beregningen«. Ifølge Villy Dyhr illustrerer klagesagerne problemet i, at de store bankkoncerner både har ejendomsmæglere, boligrådgivning og realkreditinstitut under samme hat. Dermed har pengeinstituttet altid en interesse i, at kundens bolighandel falder på plads, påpeger han. I Unibank, der har samme ejer som mæglerkæden Danbolig og Unikredit, afviser afdelingsdirektør Henning Bonde, at rådgivningen om kundens økonomi efter et huskøb skulle være farvet af tilhørsforholdet. »Banken har ingen interesse i, at kunden spænder buen for hårdt og ender med ikke at kunne betale sit lån til os tilbage. Heller ikke selv om huset er fundet gennem Danbolig«, siger han og tilføjer: »Man har meget større risiko for som boligejer at komme galt af sted med økonomien, hvis man ikke får rådgivning i et pengeinstitut først«. Fejl i beregningerne I flere af de klagesager, som Pengeinstitutankenævnet har afgjort, har bankerne rent faktisk begået beregningsfejl - for eksempel regnet løn efter skat forkert ud, med det resultat at kundens rådighedsbeløb blev mindre end ventet. Alligevel kan der efter de gældende regler ikke kræves erstatning, medmindre man har lidt et dokumenteret økonomisk tab. Og at man efter et boligkøb har færre penge mellem hænderne end beregnet, betragtes ikke som et tab. Politisk er man allerede opmærksom på problemet, og justitsminister Frank Jensen ventes senere i år at fremsætte et lovforslag om såkaldt skuffede forventninger. Dette forslag vil netop kunne åbne for erstatninger i sager om dårlig boligrådgivning.