EU tager kontrol med Balkan

Politiken søndag: Efter næsten 10 års tilløb og talrige fiaskoer er EU nu for alvor på vej til at overtage krisehåndteringen på Balkan. Dermed er den fælles udenrigspolitik, som så ofte er blevet draget i tvivl, ved at blive til virkelighed. Det vurderer EUs udenrigspolitiske frontfigur Javier Solana i et interview med Politiken efter topmødet i Stockholm, hvor de store, udenrigspolitiske emner dominerede dagsordenen. Og udviklingen går hen imod endnu større europæisk kontrol med de fredsbevarende aktioner, forudser Solana. »Det er helt naturligt, at amerikanerne bliver mindre engagerede, og at vi i Europa tager et større ansvar. Vi taler jo ikke om Taiwan eller Latinamerika, men om Europa«, siger Javier Solana, som peger på, at konflikterne faktisk er blevet løst, og at der nu er relativt fredeligt i området. »De problemer, vi ser i dag, er på en helt anden skala, end dem vi så for bare nogle år siden. Vi har i dag et problem med 2-300 mennesker, der griber til vold. Det kan vi sagtens løse«, siger Javier Solana. Han har i de seneste uger rejst området tyndt og talt med samtlige albanske ledere. Politisk løsning »Og de siger alle sammen - i selve Albanien, i Kosovo, i Makedonien, i UCK - at de ønsker en politisk løsning og de opfordrer ekstremisterne til at lægge våbnene fra sig og gå hjem. De ved udmærket, at de har et valg mellem at bruge vold og at samarbejde med EU. Og de ved, at hvis de skal spille en politisk rolle fremover, så kan de ikke vælge volden«, siger Javier Solana. »Samtlige statsledere er demokratisk valgt. Det er formentlig første gang i historien. Alle har valgt den europæiske vej, og dermed sagt nej til at gå voldens vej. De vil have stabiliserings- og associeringsaftaler med EU, og det har de fået«. De økonomiske og politiske aftaler mellem Balkan-landene og EU udgør en betydelig gulerod for befolkningerne, og de gør det også helt logisk, at EU også påtager sig det militære ansvar. Den amerikanske udenrigsminister har lovet, at der fortsat vil være amerikanske tropper i området, men Javier Solana forventer, at der vil blive færre af dem og han forventer, at soldaterne må blive i området i en rum tid fremover. »Men det bliver ikke uendeligt. Selvfølgelig kommer der et tidspunkt, hvor vi kan trække os ud igen«, siger Javier Solana, men han vil ikke gætte på, hvornår det kan ske. Forholdet til Rusland De udenrigspolitiske ambitioner rækker imidlertid længere end til Europas baggård. Forholdet til Rusland er helt afgørende, og EU-ledernes møde med præsident Putin fokuserede især på økonomiske reformer og hjælp til at få Rusland med i verdenshandelsorganisationen WTO. I sidste øjeblik lykkedes det statsminister Poul Nyrup Rasmussen at få tilføjet en fordømmelse af den russiske fremfærd i Tjetjenien i konklusionerne fra topmødet. Topmødet besluttede også at indlede en diplomatisk offensiv på den koreanske halvø. Målet er først og fremmest af få forsoningen mellem nord og syd tilbage på skinner, men ifølge udenrigsminister Mogens Lykketoft er det også håbet, at man kan få afmonteret truslen om langtrækkende missiler fra Nordkorea, og dermed fjerne amerikanernes centrale argument for et missilskjold. Det europæiske træk skal ses på baggrund af, at præsident Bush har opgivet at fjerne den koreanske missiltrussel ad politisk vej, og nu i stedet satser alt på at udvikle et missilskjold.