Psykiatri på kontrakt

Politiken mandag: Sindslidende skal have ret til at vælge den behandlingsform og medicin, de selv ønsker. Derfor skal læge og patient indgå en skriftlig kontrakt, inden den psykiatriske behandling går igang, mener Landsforeningen Sind. »Mange psykiatriske patienter savner viden om, hvad der sker i behandlingsforløbet, og ofte kan de ikke huske, hvad lægen har sagt. Med en kontrakt i hånden har de mere indflydelse på deres egen behandling«, siger formand for Landsforeningen Sind, Bente Djørup. En af de behandlingsmetoder, som patienter kunne frabede sig i kontrakten, er de kontroversielle elektrochok, der i korte eller længere perioder kan give hukommelsestab. Men patienterne skal også have indflydelse på den medicinske behandling, mener Landsforeningen Sind. Kravet om kontrakter i psykiatrien kommer på baggrund af patientberetninger om utryghed ved behandlingen og manglende brug af den erfaring, som patienten selv har om sygdommen. »Gengangere på de psykiatriske afdelinger oplever at få medicin, de udmærket godt ved ikke virker på dem. Det kan undgås med forhåndserklæringen«, siger Bente Djørup, og tilføjer at også førstegangspatienter kan have glæde af forhåndserklæringen. Men forslaget afvises blankt af Sundhedsministeriet. Det er farligt at have forbehold for visse behandlingsmetoder, bare fordi patienten ikke ønsker det, fremgår det af afslaget til Landsforeningen Sind. Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft, har de samme betænkeligheder som Sundhedsministeriet. »Jeg går ikke ind for forhåndserklæringer. De forudsætter, at man kan kigge ind i fremtiden. I yderste konsekvens kan det koste liv, hvis man har aftalt, at patienten ikke skal have elektrochok, og det så faktisk bliver nødvendigt«, siger hun. Lovgivningen yder efter hendes mening tilstrækkelig retsbeskyttelse for de psykiatriske patienter, som den ser ud i dag. Merete Nordentoft bliver bakket op af overlæge på Sct. Hans Hospital og formand for Psykiatrifonden, Jes Gerlach. »Det virker umiddelbart som meget firkantet med en kontrakt. Hvis en patient kan sige nej til elektrochok eller specielle former for medicin, kan det betyde, at vedkommende skal lide unødigt i flere måneder. Det kan være til stor skade for patienten, hvis vi ikke må give den behandling, vi tror er den rigtige«, siger han. En mere forsigtig model, hvor patienten i den konkrete situation på afdelingen giver sit skriftlige samtykke til behandlingen, er sundhedsminister Arne Rolighed (S) også lidt betænkelig ved. »At indføre en slags kontrakt på behandlingen må i hvert fald ikke afløse den mundtlige information eller dialog. En underskrevet kontakt på behandlingen - et skriftligt samtykke - kan godt blive lidt af en sovepude og give falsk sikkerhed, for hvem siger, at du er fuldt informeret og har forstået omfanget af behandlingen, bare fordi du har skrevet under på et stykke papir«, siger ministeren.