Dag 1 med Schengen

Politiken mandag: Inde i den oplyste Bingohalle Krusau sad folk med ryggen til historien få hundrede meter væk, og på caféerne i Flensburg var det heller ikke Schengen, der var på menuen. Men ved de små og store grænsestationer hele vejen hen langs den dansk-tyske grænse var der ingen tvivl om, hvad der optog sindene: Grænsen. Eller rettere sagt ikke-grænsen. Ved den lille, ubemandede overgang i Sofiedal syd for Tinglev rejste den gamle skallede, rødhvide bom sig næsten provokerende lodret op mod den flotte, blå vinterhimmel, der altid er lidt højere i det flade marskland end andre steder. I omkring 80 år har bommen som de andre bomme langs grænsen spærret for den frie færdsel mellem Tyskland og Danmark, men natten til søndag og hele gårsdagen igennem var borgmestre og politichefer og politikere af huse med sakse og bidetænger og hvad som helst for at klippe snore og rejse bomme og markere fri adgang Danmark og resten af Europa imellem. Ved den maleriske grænsebro ved Skomagerhuset i Kruså var det politicheferne fra grænsepolitiets afdelinger på begge sider, der fjernede den tunge kæde i en god, om end isafkølet og forblæst atmosfære, og ved Pebermarkovergangen løb nogle begejstrede tyske børn på løbehjul rundt og rundt om det, der engang var en spærret vej ind i Norden. Allerede lørdag aften havde paskontrollen tyvstartet og opgivet kontrollen i noget, der udviklede sig til en mindre folkefest med gasopvarmet øltelt og Sprudel Cognac til DM 3,50. En-dags-grænse Ude ved Vilmkærgård havde Bov og Handewitt Kommuner og brandværn i al hast rejst en grænse i trykimprægneret træ, så der ligesom var noget synligt at åbne overhovedet. Her har nemlig aldrig været nogen bom. Den »meget danske mand« på gården Vilmkær, som Bovs borgmester, Allan Niebuhr, sagde det, fik i sin tid lov at lade sin gård ligge i et område, der ifølge linealstandard og normal grænsedragning burde have været tysk område. Vilmkær tyvstartede Mens folk i store telte ved gården i ingenmandsland spiste gule ærter og drak Flensburger Pilsener og gik på lysegrå Miettoiletten aus Handewitt, fortalte borgmesteren fra Bov en lokal anekdote om en forsmået elsker fra Handewitt, der havde pløjet kirkevejen op, så folk fra Frøslev ikke kunne komme i deres kirke i det, der nu er Tyskland. Dengang svor beboerne, at der aldrig mere skulle være noget imellem de to byer, så ved Vilmkær har Schengen været normalpraksis længe, mente borgmesteren. Gennemgående i talerne ved de mange grænsestationer var de store ord om, at Danmark og hele Norden havde åbnet sig imod Europa, men bag den skallede bom længere inde i landet ved Sofiedal blev de tilrejsende sydfra også mindet om, at det ikke er alle danskere, der er lige begejstrede for Schengenaftalen. Hele lørdag aften fik et stort, nyt skilt på træpæle lov at hilse de tilrejsende velkommen, indtil behjertede sjæle fjernede det: »Velkommen til Danmark«, stod der først imødekommende, men ved siden af pegede en fed, rød pil nordpå ind i Danmark og så kom tilføjelsen på dansk, arabisk, øst- og sydeuropæisk: »Sandholmlejren 312 kilometer«. Den frygt for horder af tilrejsende og især kriminelle asylsøgere, som skiltet vidnede om, var baggrunden for Dansk Folkepartis (DF) store markering ved den gamle grænseovergang syd for Tønder. Her har partiet købt den nu historiske grænsestation, men Pia Kjærsgaard understregede i en tale til 300-400 partifæller på grænsen ved Sæd, at stationen var købt i håbet om, at den en dag kan leveres tilbage til grænsepolitiet kvit og frit, når Danmark igen vil lukke sine grænser. Det fik formanden for Venstres Ungdom, Peter Christensen fra Tønder, til at ryste på hovedet. Sammen med det tyske mindretals ungdomsorganisationer havde Venstres og de radikales ungdomsorganisationer arrangeret moddemonstration imod DF på den anden side af vejen ved Sæd: Mens udrejsende fra Danmark måtte rulle forbi Dansk Folkeparti, Dannebrog og spillemandssange om fædrelandets vugge, skulle indrejsende lige overfor dukke sig under store, knaldblå EU-faner, Venstre-logoer og tonerne af højstemt fællessang. »Vi vil ikke overlade det til Pia Kjærsgaard at fortælle sønderjyderne, hvad vi skal mene. Hun taler om frygten for de fremmede, men vi er overhovedet ikke ved at dø af skræk«, sagde VU-formanden. Helt ude i Danmarks sydvestligste hjørne ved Siltoft blev der spist Torte og Kuchen, men her ved den lille bom var det ikke så meget de store tanker om Europa, der glædede folk, som de praktiske og indlysende fordele ved nu at kunne besøge familiemedlemmer uden som før at skulle ræse hjem, før grænsen blev lukket for natten, hver aften klokken 22. De lokale beboere har i nogle år kunnet sidde bag deres vinduer og iagttage grænseoverløbere sydfra komme ind, og også i det sidste døgn før Schengen havde slusere og menneskesmuglere travlt med at tjene de sidste kroner, inden grænserne blev åbnet. Som en lille mindelse om menneskelig ondskab midt i den rødmossede folkefest blev der fredag og lørdag taget 16 ulovlige overløbere, heraf tre menneskesmuglere. I går tog politiet i grænselandet yderligere fire.