Eksgidsler retur med slidte sko

Politiken onsdag: Torben Mikkelsens skosnuder var sorte engang. Nu er de skrabede og grå. De har også været vidt omkring i den seneste måned. 16. februar blev Torben Mikkelsen, 48, hans kollega Nils Hulgaard, 64, og englænderen Tim Selby holdt op på en fjern vej i Bangladesh. I løbet af den næste måned vandrede de - oftest om natten - over bjerge og dale, gennem rivende vandstrømme og ad svimlende høje stier. På flugt fra militæret. De tre ingeniører fra Kampsax troede de første timer, at der var tale om et væbnet røveri, men hurtigt gik det op for dem, at de var blevet kidnappet. »Det er ellers ikke sket i området i de seneste 17 år, men vi blev hurtigt gennet væk fra vejen, og senere på aftenen bekræftede vores bortførere, at vi nu var kidnappet«, fortæller Torben Mikkelsen. Omtrent hver anden dag blev trekløveret flyttet til et nyt sted. »Det, vi frygtede mest, var at blive fanget i en krydsild mellem gidseltagerne og militæret eller at bukke under for sygdom«, siger den danske ingeniør med speciale i vejforhold, der de seneste 18 år har arbejdet i udlandet - fortrinsvis i Nigeria og Filippinerne - og er fuldt ud opsat til den tredje verdens lande, når han har fået den brutale oplevelse fra Bangladesh på afstand. Pengemotiv »Vi blev aldrig helt klar over, hvem kidnapperne var. Men den sidste melding var, at de havde bortført os for at skaffe penge«. Torben Mikkelsen og Nils Hulgaard blev undervejs venner med kidnapperne. »Det var der en god grund til - de havde våbnene. Men sympatien gik begge veje, og jeg blev da klippet af ham, der havde maskinpistolen«. »Undervejs fik vi gennem de lokale BBC-udsendelser at vide, at der var kontakt med omverdenen, og at vores breve var blevet modtaget. Vi så også en enkelt avis«, siger Torben Mikkelsen, der i Københavns Lufthavn i går blev modtaget af sin herboende familie. Hans hustru bor i Manila på Filippinerne. »Min kone og mine børn har hele tiden haft første prioritet«, siger Torben Mikkelsen. »Nu skal vi lægge alt dette bag os, og derfor er vi også taget til København. Så må vi se, om vi har brug for krisehjælp. Alt går så hurtigt, og nu skal vi finde tid til at falde til ro. Egentlig har jeg været mest nervøs for min kone. Det er hende, der har lidt. Hun vidste flere gange ikke i dagevis, om vi lå døde i junglen«. »Derfor er vi selvfølgelig også glade og lykkelige netop nu. Lige så glade som da vi lørdag morgen kunne stige ud af militærhelikopteren som frie folk«, siger Torben Mikkelsen.