Uønsket i Schengen

Politiken torsdag: Da Greenpeaceaktivisten Stephanie Mills i juni 1998 ville rejse ind i Holland, fik hun besked om at vende tilbage til England. Hun var ikke ønsket i Schengenområdet. Frankrig havde indberettet hende til det fælles kriminalregister SIS som uønsket udlænding - det vil sige en borger fra et land uden for Schengen. Patricia Mills deltog i 1995 i Greenpeaceaktioner mod de franske atomprøvesprængninger i Stillehavet, og det fik franskmændene til at indberette hende i registret. Først efter lange og seje forhandlinger mellem Greenpeacejurister og det franske indenrigsministerium lykkedes det at få hende slettet fra SIS, så hun i dag kan rejse ind i Schengenområdet og arbejde på Greenpeacehovedkvarteret i Amsterdam i Holland. For kritikerne af Schengenlandenes store fælles kriminalitetsdatabase SIS er Stephanie Mills' historie et eksempel på, at der er meget vide rammer for, hvem der bliver registreret for at være en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed, som er et af hovedkriterierne for at ende i SIS. »Frankrig opfattede Patricia Mills som en trussel, og så er der vældig mange, som kan lægges ind i registret, og som de øvrige lande som udgangspunkt er nødt til at afvise. Der er meget store forskelle på, hvem de enkelte lande lægger ind som uønskede udlændinge. Dermed har registret store retssikkerhedsmæssige problemer«, siger den norske Schengenekspert og professor i retssociologi Thomas Mathiesen. 23. maj sidste år - før de nordiske lande trådte ind i Schengen - var 842.000 personer registreret i SIS-databasen, som politi-, told- og udlændingemyndigheder i alle Schengenlande har adgang til. Heraf var 750.000 uønskede udlændinge, hvilket svarer til 89 procent af samtlige registrerede. Tyskland registrerer alle udviste i systemet og har på den baggrund sendt næsten 390.000 udlændinge i SIS-registeret som uønskede. Danmark vil kun indberette udlændinge, der er dømt for noget kriminelt og samtidig dømt til udvisning. Herhjemme forventer myndighederne, at Danmark indberetter omkring 400 udlændinge årligt som uønskede. »Tyskland indberetter nogle, som ikke var blevet indberettet i Danmark, men vi går ikke ind og undersøger, på hvilket grundlag en udlænding er registreret. Hvis den pågældende efter tysk ret står som uønsket, skal vi afvise vedkommende ved grænsen«, siger politimester Hans-Viggo Jensen fra Rigspolitiets udlændingeafdeling. SIS-registeret er markedsført som et kriminalitetsregister, hvor politiet i de enkelte lande kunne registrere eftersøgte kriminelle, så andre landes politi med et hurtigt opslag i registret kunne pågribe den eftersøgte. Men det er altså kun en lille del af de registrerede, som falder i den kategori. Til gengæld er millioner af efterlyste dokumenter, biler, våben og pengesedler fra Schengenlande lagt ind i SIS-registret. »Det her viser med al ønskelig tydelighed, hvad der er formålet med Schengen. Man ønsker ikke, at folk udefra kommer ind i EU, og det er dybt problematisk, at man kan bruge SIS til det formål«, siger retspolitisk ordfører for SF, Anne Baastrup. Derimod kan den radikale retsordfører, Elisabeth Arnold, ikke se noget problematisk: »Det er de enkelte landes myndigheder, som må vurdere, hvem de vil indberette som uønskede. Det viser en respekt for de enkelte landes lovgivning. Det er hverken uretfærdigt, retssikkerhedsmæssigt betænkeligt eller fremmedfjendsk. Hvis en person er registreret som uønsket, har vedkommende fortsat mulighed for at søge speciel tilladelse til at rejse ind i Danmark«, siger hun.