Børn af alkoholikere svigtes

Politiken lørdag: Kun hvert syvende eller ottende barn i familier med tunge alkoholproblemer får en eller anden form for offentlig støtte, viser en optælling fra Fyns Amt. »Børn kan leve utroligt længe med svigt fra forældrenes side og overleve. Men det kan gå galt, hvis de også oplever svigt nummer to, fordi ingen i omgivelserne reagerer og forsøger at hjælpe. Vores tal viser, at der er et gab mellem det antal børn, der er indberettet i socialforvaltningerne, og det antal, som potentielt kunne have et støttebehov«, siger kontorchef Morten Elbæk Petersen fra Fyns Amt. Amtet er som det første i landet gået i gang med at sikre en systematisk vurdering af, om der skal gøres noget for de børn, som går alene med ansvar, skyld og skam på grund af for meget druk i hjemmet. Det sker i samarbejde med ti kommuner, og kortlægningen af deres nuværende indsats viser, at der er et stort gab mellem det antal børn, som får hjælp, og det antal, der kunne have glæde af at få det. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at cirka 60. 000 børn og unge under 18 år har en mor eller far, som har været indlagt på grund af alkoholmisbrug. Hvis de ti fynske kommuner skulle modsvare dette tal, skulle der være 1. 410 sager, men der er kun 187 svarende til 13 procent. Det er altså kun hver syvende eller ottende af de hårdest ramte børn, der bliver taget hånd om. Gabet skyldes blandt andet, at amterne har ansvaret for tilbud til alkoholikere, mens kommunerne skal hjælpe belastede børn, og at man normalt er meget karrig med at give oplysninger på tværs. Fyns Amt går nu i gang med at holde kurser og opbygge de rutiner, der skal køre videre, når det statsstøttede modelprojekt er slut om halvandet år. Det bygger på erfaringer fra 34 projekter om børn i familier med alkoholmisbrug, hvoraf mange viser, at en forholdsvis 'blød' indsats kan have relativ stor effekt. »Målet er at få de gode tiltag integreret i den faste drift, for det viser sig, at mange af dem virker godt, så længe de kører, men så snart de er væk, er man tilbage ved udgangspunktet«, siger specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen. Lettelse for børnene Hun finder det oplagt at udnytte den viden, som behandlingsstederne har fra deres daglige kontakt med forældre med erkendte alkoholproblemer til også at inddrage børnene. F. eks. har behandlingsstedet Ringgården i Middelfart flere års erfaring med samtaler med klienternes børn. »Godt halvdelen af de forældre, der har børn, ender med at sige ja til tilbuddet, og de fleste børn oplever det som en stor lettelse at opleve, at det pludselig er legalt at snakke om problemet«, siger socialpædagog Ellen Christensen fra Ringgården. Hendes opfattelse deles af psykolog Inger Thormann, der er medlem af Børnerådet, og er medforfatter til en børnebog om at leve i en familie, hvor de i øvrigt normale forældre drikker for meget. Inger Thormann skønner, at der i gennemsnit sidder to elever i hver eneste skoleklasse med lignende erfaringer, og hun opfordrer til, at man ikke kun har øje for de værste tilfælde: »Jeg er bange for, at vores liberale forhold til alkohol medvirker til, at ekstra mange børn lades i stikken. Voksne er tilbøjelige til at slå det hen, hvis de hører et barn fortælle om ubehag ved far eller mors brandert, og derfor lever i tusindvis af børn fra alle sociale lag alene med de svære følelser og den sociale isolation, der præger deres virkelighed«. »Bare det at erfare, at andre almindelige børn har det ligesådan, kan være en stor lettelse, så man er nået langt, hvis man begynder at turde snakke om druk og anerkende, at det kan være ubehageligt for børn at være sammen med fulde voksne«, siger Inger Thormann, der arbejder med børn af misbrugere ved Skodsborg Observations- og Behandlingshjem.