Påstande om bander afvist

Politiken søndag: Justitsminister Frank Jensen (S) har udnævnt gadebander til Danmarks alvorligste kriminalitetsproblem. Men Politikens rundspørge til 22 af de danske kommuner, der har været hårdest ramt af ungdomskriminalitet, afliver en række påstande om de såkaldte bander. 20 af de 22 kommuner afviser, at de overhovedet har deciderede bander. Flertallet afviser desuden, at en del af de unge er uden for pædagogisk rækkevidde. Desuden viser rundspørgen, at halvdelen af de kriminelle unge i gruppestrukturer er danskere. Politiet siger, at et klart flertal er af udenlandsk herkomst. En af de kommuner, der afviser at have bander, er Aalborg Kommune. Ifølge politiet er der to gadebander i limfjordsbyen. 'Bander' udløser bevillinger »Det er slet ikke uniformerede bander og knap nok grupperinger. De er ikke så meget anderledes, end da jeg voksede op i Rødovre. Politiet har nok bare opdaget, at de her såkaldte gadebander udløste bevillinger i Odense og på Nørrebro, og så havde vi pludselig også bander i Aalborg«, siger afdelingsleder for Det Sociale Jægerkorps Erik Hammer. Ifølge politiet skulle Århus være hjemby for fire gadebander. »Vi kalder dem ikke bander, for de har ingen leder, skiftende folk og ikke noget navn. Det er at overdramatisere at kalde dem bander«, siger socialchef i Århus, Leif Jepsen. Standby på mobilen Samtidig viser rundspørgen, at alle 22 kommuner har en målrettet social indsats for grupperne. I løbet af 1990erne har de fleste af de berørte kommuner fået gademedarbejdere, der opsøger de unge, og som de unge altid kan ringe til. »Det afgørende er, at medarbejderne vil de unge og tager dem alvorligt. De lægger ikke bare planer for dem, men sammen med dem«, siger faglig konsulent i familieafdelingen i Vejle Kommune, Poul Kjærholm. To tredjedele af i alt 35 kommuner fastslog i efteråret i en rapport fra statens Udrykningshold, at grupperne var blevet mere synlige og begik mere kriminalitet. Men billedet ser nu ud til at vende: 11 ud af de 22 kommuner i Politikens rundspørge melder om mere ro end sidste år. »Når systemerne spiller sammen, og de unge ved, at der er en voksen, som vil hjælpe, så lykkes det, men ikke altid for kernemedlemmerne«, siger Trine Olsen fra Albertslund Kommune. Mange danskere Rigspolitiet slår i sine rapporter om gadebandekriminalitet fast, at »grupperingerne i overvejende grad består af børn og unge med indvandrerbaggrund«. Politikens rundspørge viser imidlertid, at halvdelen af de problematiske grupperinger er fortrinsvis danske. Kommuner som Randers, Aalborg, Høje Gladsaxe, Silkeborg, Næstved og Odense har registreret flere danske unge end uromagere med undenlandsk oprindelse. Men der er et forbehold: Man kan ikke direkte sammenligne politiets og kommunernes svar, da kommunerne ofte også tæller grupperinger, som ikke udviser decideret kriminel adfærd, men blot er i risikogruppen. Penge i bander Selv om gadebandefænomenet blev opfundet i 1990erne, er der ikke sket en væsentligt stigning i ungdomskriminaliteten. Det samlede antal straffelovsafgørelser mod unge i alderen 14-17 år faldt en anelse i 1990erne. Fra 4. 025 i 1990 til 3. 931 i 1999. Antallet af indbrud faldt drastisk, mens der kom flere voldssager og røverier. Ifølge politichef Jens Henrik Højbjerg fra Rigspolitiet er der i København, Odense og Århus fortsat tegn på bandelignende grupper med mange kriminelle aktiviteter, »men ordet 'bande' er jo et definitionsspørgsmål«, tilføjer politimesteren. Rigspolitiet sætter nu gang i en undersøgelse, der i løbet af godt et år skal afdække omfanget af bandelignende kriminalitet, herunder relationerne mellem grupper af unge utilpassede og rockermiljøet. Undersøgelsen skal også måle effekten af den sociale indsats over for de unge. Jens Henrik Højbjerg glæder sig over, at der er fremskridt at spore i en række kommuner. »Når det lykkes politiet at tage nogen af de mest aktive kriminelle væk fra gaden, er det nemmere for kommunen at gøre noget for de andre unge i 'randområderne'«, siger politimesteren.