Lempelser på vej for isolerede

Politiken torsdag: De fanger i danske fængsler, som sidder isoleret efter at have fået deres dom, kan se frem til bedre vilkår. En arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen skal blandt andet overveje, om der skal være en grænse for, hvor længe dømte må sidde i enrum. Fagfolk har advaret om, at fanger kan blive psykisk invaliderede af manglen på menneskelig kontakt, og isolation er blevet sammenlignet med tortur. Direktoratet for Kriminalforsorgen har selv taget initiativ til ændringerne, og direktør William Rentzmann venter, at der vil komme lempelser. »Meget tyder jo på, at vi har folk siddende på samme vilkår som indsatte, der er isoleret af retten, og deres forhold blev jo lempet for et halvt års tid siden ved en ændring af retsplejeloven. Derfor er det vel også naturligt, at deres forhold kommer til at ligne hinanden«, siger han. Retsplejeloven blev ændret, så varetægtsfængslede som hovedregel ikke må sidde isoleret i mere end tre måneder. Loven gælder dog ikke for de fanger, som har fået deres dom. Her er det de enkelte fængsler, der bestemmer, om fangerne skal afsone i enrum. Det var der 629, der gjorde i kortere eller længere tid i de tre første kvartaler af 2000. 19 fanger sad i enrum i mere end fire uger, og nogle få har siddet i enrum i mere end to år. De sidder typisk isoleret, fordi myndighederne mener, at der ellers er stor risiko for, at de flygter. Kontorchef Marianne Secher fra Kriminalforsorgen er formand for arbejdsgruppen, som også tæller repræsentanter for både åbne og lukkede fængsler, for arresthusene landet over og Kriminalforsorgens psykiatriske konsulent. »Vi vil først se på, hvordan de nye regler for isolationsfængsling virker og undersøge, om vi kan drage nogen erfaringer af dem. Vi har i mange år selv været bekymret over enrumsanbringelserne, og FNs menneskerettighedskomité har også udtrykt bekymring«, siger Marianne Secher. Der er ingen repræsentanter for de indsatte eller for fængselspersonalet i arbejdsgruppen. »Det er i strid med dansk tradition, at de personer, som berøres af nye regler, ikke er repræsenteret, men når der nu er tale om et internt arbejde, vil vi ikke bede om at blive inviteret. Men vi regner da med at blive hørt«, siger formanden for Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Claus Bonnez. I øjeblikket er det ledelsen i det enkelte fængsel, som afgør, om en indsat skal udelukkes fra fællesskabet og kun have kontakt med personalet. Kun hvis anbringelsen strækker sig længere end fire uger, skal direktoratet orienteres, og hvis anbringelsen forlænges, skal direktoratet have besked hver fjerde uge. Arbejdsgruppen skal vurdere, om direktoratet bør have besked allerede efter en uge, og om de enrumsanbragte skal have øget adgang til besøg og til regelmæssigt tilsyn af læge, psykiater og andre fagfolk. Gruppen skal også overveje, om de isolerede bør have adgang til pc og gratis tv, og om reglerne også skal gælde for de fanger, der selv har valgt at sidde isoleret. De indsatte kan klage over enrumsanbringelse til direktoratet og derefter til Folketingets Ombudsmand, men der er ikke lagt op til, at de kan gå til retten, hvis de sættes i enrum mod deres vilje. Arbejdsgruppen skal være færdig med sit arbejde 1. september.