Pædagoger skal undervise i skolen

Politiken fredag: 90. 000 ekstra børn vokser i de kommende år ud af børnehaven og ind på skolebænken. Skal kommunerne have råd til at undervise dem, må de have både de kommunale driftskroner og pædagogerne med i rygsækken på rejsen, slår Kommunernes Landsforening (KL) fast. »Pengene, som i dag bruges i børnehaven, skal følge med børnene over i folkeskolen. Vi skal flytte pædagoger i bundter, ellers får vi aldrig økonomien til at hænge sammen, når vi står overfor den historisk store udfordring med 90. 000 ekstra børn på skolebænken i løbet af en 10-årig periode«, slog borgmester og KL-formand Anker Boye (S) i går fast over for en hel stribe af regeringens ministre og knap 2000 repræsentanter fra kommunerne på KLs delegeretmøde i Århus i går. Har ikke råd At pædagogerne og driftskronerne skal flyttes er ensbetydende med, at de samlede udgifter til daginstitutioner skal sænkes, og dermed afviser KL at bruge nogle af de ledige kroner og timer i daginstitutionerne til at øge kvalitet og normering for de børn, som er tilbage. »Vi har ikke råd til at lade penge blive tilbage, når børnene flytter. Det er en meget hård øvelse for kommunalpolitikerne, men den er nødvendig, og her savner vi i høj grad hjælp fra regeringen. Den bør - ud af fordøren - give et klart signal om, at udgifterne til børnepasning skal drosles ned«, uddyber Anker Boye, som tror, at kommunerne enkeltvis får vanskeligt ved at stå distancen overfor forældre og medarbejdere, når der skal skrues ned for blusset i takt med det faldende børnetal. Den bold sender socialminister Henrik Dam Kristensen (V) direkte retur, samtidig med en undren over, at KL nu pludselig beder om indblanding fra statens side. »Jeg og regeringen skal ikke blande os i, om en kommune skal bygge en ny svømmehal eller lukke en vej. Således skal vi da heller ikke regulere, om den enkelte kommune tager fra daginstitutionerne og giver til skolerne. Det gør de vel som noget helt indlysende, hvis behovet er der«, siger han og åbner samtidig for, at nogle kommuner godt kan vælge at forkæle daginstitutionerne lidt mere, når der bliver mere luft på grund af det faldende børnetal. Går på pension Med den store invasion i folkeskolen kommer samtidig til at mangle folk ved tavlen i klasselokalerne, fordi antallet af seminarieuddannede lærere ikke forslår til den voksende elevskare. Dels går mange ældre lærere i samme periode på pension, dels er søgningen til lærerseminarierne ikke i top. Derfor foreslår KL en lyn-uddannelse af mennesker med en anden, faglig baggrund som en genvej til at blive lærer. Når det drejer sig om mennesker med en akademisk baggrund, skal efteruddannelsen - som ifølge KL gerne skulle foregå samtidig med, at de nye lyn-lærere underviser - bestå i pædagogiske kurser. »Når det handler om pædagoger, er det en anden slags ekstra-uddannelse, der er tale om, fordi de kan det pædagogiske håndværk, men mangler faglig viden. Men hvis vi ikke får noget op at stå nu og her, ender vi med at må have Maren i Kæret ind for at undervise, og det er ikke tilfredsstillende«, siger Anker Boye. Minister er positiv Den nye uddannelse, som skal forhandles med Undervisningsministeriet, bør afsluttes med en eksamen, så lyn-lærerne i princippet kommer på niveau med med de kolleger i folkeskolen, som er uddannet på et almindeligt lærerseminarium, fremgår det af KL-forslaget. Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) er positiv overfor kommunernes forslag, og hun ser to hovedlinjer i lyn-uddannelsen: Pædagoger, som skal have hældt faglig viden på. Og akademikere, som skal uddannes pædagogisk. »Det er vigtigt for mig, at de ekstra lærere uddannes til et højt niveau, så vi ikke har et A- og B-hold i folkeskolen«, siger Vestager. KL vurderer, at der i øjeblikket vil være brug for 1500 nye lærere om året, og det tal stiger drastisk fra 2005, hvor behovet er oppe på 3500 nye undervisningsmedarbejdere om året.