Pædofile sex-turister går fri

Lyt til artiklen

Trods en formodet udbredt sex-turisme, er ingen danskere hidtil blevet straffet herhjemme for seksuelle overgreb mod mindreårige begået i udlandet. Det fremgår, ifølge Berlingske Søndag, af en endnu ikke offentliggjort rapport om mindreårige og international sex-handel. Juridiske problemer og politiets manglende indsats betyder, at der stort set er frit spil for pædofile danskeres sex-turisme. De tager ifølge konsulent Vernon Jones, Red Barnet, bl.a. til Indien og Thailand. Rapporten, som en del af EUs Stop-projekt, konkluderer, at der ikke er tvivl om, at danskere tager til udlandet i jagten på sex med børn. Den påpeger samtidig, at dansk politi er tilbageholdende i deres indsats på området. Pædofile danskere, som tager til Indien, kan sansynligvis slet ikke retsforfølges for seksuelle overgreb mod børn, hvis der ikke har været tale om penetrering eller vold. Det er resultatet af indisk lovgivning, og den danske insisteren på dobbelt strafbarhed i sager der gælder seksuelle overgreb mod børn. Dobbelt strafbarhed betyder, at overgrebet skal være strafbart både i Indien og i Danmark før en dansker kan straffes herhjemme. Selvom justitsminister Frank Jensen (S) og embedsmænd i Justits- og Udenrigsministeriet har kendt til det formodede juridiske smuthul i et halvt år. Alligevel er sagen endnu ikke undersøgt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her