Faglærere uden uddannelse

Politiken mandag: De lærere, der fortæller eleverne om omverdenen gennem fag som samfundsfag, geografi og natur/teknik, mangler i stort omfang de faglige forudsætninger for overhovedet at undervise i fagene. Det mener faglærernes egne foreninger, og situationen er så alvorlig, at samfundsfagslærerne i deres fagblad f.eks. direkte skriver, at niveauet »i ethvert andet land end Danmark ville blive betragtet som helt uacceptabelt«. Problemet skal ses i lyset af, at skolerne, som beskrevet i Politiken i går, har dårligt råd til gode grundbogssystemer, som måske ellers kunne være en redningsplanke for den fagligt svagt funderede lærer. Almindelig praksis »Det er meget almindeligt, at lærerne i samfundsfag ikke er uddannet til at undervise i faget«, siger Torben Eilsøe, samfundsfagslærer og bestyrelsesmedlem i Foreningen af lærere i Historie- og Samfundsfag. »Ofte er det de lærere, der i forvejen har undervist en klasse i f.eks. historie eller dansk eller natur/teknik, der bare fortsætter med at undervise i samfundsfag, når eleverne skal have faget i 9. klasse. Men det er svært at undervise på en inspirerende måde i f.eks. økonomi, hvis man ikke har den faglige baggrund«, siger Torben Eilsøe. Undersøgelse afslører mangler Hans holdninger får ben at stå på med den første undersøgelse af undervisningen i samfundsfag. Undersøgelsen, der er foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet og N. Zahles Seminarium i København i løbet af sidste skoleår, viser, at den typiske samfundsfagslærer er en politisk interesseret mand, som er glad for at undervise i faget - men mangler de faglige forudsætninger. Kun 22 procent af de lærere, der underviser 9. klasses eleverne fem timer om ugen i samfundsfag, er klædt på med et linjefag fra seminariet, og selv når man tæller de lærere med, der har forsøgt at ruste sig med lidt efteruddannelse, ser det magert ud. Kun 41 procent af fagets lærere har enten linjefag eller efteruddannelse med sig ind i klasseværelserne til trods for, at undersøgelsen anerkender det som 'efteruddannelse', blot man har været på kursus i over én dag. Geografi også ramt Geografi har det ikke bedre. Kun en fjerdedel af de kvindelige lærere i geografi og kun fire ud af ti mandlige har linjefag i geografi, viser en stor undersøgelse af geografiundervisningen, foretaget af den såkaldte netværksgruppe i geografi og offentliggjort sidste år. Alligevel sendes heller ikke geograferne afsted på efteruddannelse, inden de sendes ind i 7. og 8. klasserne et par timer om ugen. Kun 8 procent af lærerne har været på efteruddannelse i mere end 30 timer om ugen, mens enkelte har deltaget i mindre forløb på 3-6 timer. Biologilærere udspørges I erkendelse af at situationen kan se lige så forstemmende ud med deres fag, har biologilærernes forening, Biologforbundet, netop besluttet at sende spørgeskemaer ud til samtlige 4.000 medlemmer af foreningen, men med det beslægtede fag natur/teknik ved man på forhånd, at andelen af lærere med linjefag er 0 procent. Til trods for at faget er seks år gammelt, er det først nu, seminarierne sprøjter de første lærere ud. »Det er drønærgerligt, at lave et nyt fag uden at sparke det i gang med kvalificeret arbejdskraft«, siger næstformanden i Biologforbundet, Anders V. Thomsen, der selv underviser kommende lærere i natur/teknik på Frederiksberg Seminarium. Formanden for Folketingets Uddannelsesudvalg, Hans Peter Baadsgaard (S), erkender, at lærerne skal have lov at stå bedre fagligt, men han mener, at den nye opbygning af lærernes uddannelse vil slå igennem om nogle år, når fremtidens lærere kommer ud med i alt fire linjefag.