Politiken tirsdag: Økonomiminister Marianne Jelved (R) sagde i går ja til en massiv magtoverførsel til EU-kommissionens embedsmænd på bekostning af nationale politikere og Europa-parlamentet. Det sker kun 14 dage efter, at fødevareminister Ritt Bjerregaard (R) angreb EU for at misbruge komitéerne til at gennemføre vidtrækkende politiske beslutninger om håndtering af BSE-krisen uden om ministrene. Systemet med kommissionskomitéer har hidtil været brugt til at gennemføre de rent tekniske detaljer, nogenlunde på samme måde som Folketinget i Danmark overlader det til regeringen at udfylde lovgivningen gennem bekendtgørelser. Det nye og kontroversielle er, at komitéerne skal udstede egentlig lovgivning. Det har fået Europaparlamentet op på mærkerne. Medlemmerne af Europaparlamentet, der netop har tilkæmpet sig en central rolle i lovgivningsprocessen, frygter at blive sendt ud igen ad bagdøren. I første omgang handler det om finansielle tjenesteydelser. Men der er tale om en »banebrydende nyskabelse«, som både EU-diplomater og embedsmænd i kommissionen forventer vil sprede sig til andre områder. Kommissionen skal have sidste ord Baggrunden er, at markedet udvikler sig så hurtigt, at lovgivningen ikke kan følge med - slet ikke EU-lovgivningen. De fleste er enige om, at det finansielle marked er et glimrende eksempel - og et alvorligt problem. Løsningen er, ifølge en ekspertrapport, at overlade det til en kommissionskomité at udforme lovgivningen på baggrund af nogle principper, som ministrene og Europaparlamentet vedtager. I modsætning til den almindelige EU-lovgivning, der kræver støtte fra et kvalificeret flertal af medlemslandene og et flertal i Europaparlamentet, skal kommissionen have det altafgørende ord. Effektivt tempo Ny lovgivning kan vedtages i komitéerne, medmindre et kvalificeret flertal af medlemslandene modsætter sig. Europaparlamentet skal slet ikke spørges. For yderligere at sikre et effektivt tempo skal lovgivningen være direkte bindende i alle medlemslande. Den tidrøvende vej omkring de nationale parlamenter, der normalt skal gennemføre EU-reglerne i national lov, skal springes over. Parlamentet skal på torsdag stemme om en protest, der kræver, at de folkevalgtes traktatfæstede beføjelser ikke må undergraves. Udkastet til resolution, der ventes vedtaget med stort flertal, understreger, at der ifølge traktaten slet ikke er mulighed for at overlade egentlig lovgivning til embedsmandsudvalgene. Demokratisk nødbremse »Spørgsmålet er, hvordan man definerer 'lovgivning'. For min skyld kan man godt kalde det lovgivning. Det handler om at udforme et regelsæt for markedsdeltagerne«, siger økonomiminister Marianne Jelved. Den demokratiske nødbremse ligger i, at parlamentet og ministrene kan sige nej til at udvide systemet, hvis kommissionen misbruger sin magt. Som en yderligere sikring støttede Marianne Jelved et tysk ønske om, at et simpelt flertal af medlemslande kan bremse lovforslag fra kommissionen, hvis der er tale om særligt følsomme spørgsmål.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























