Krav om kortere jagttid på edderfugle

Politiken tirsdag: Selv om antallet af edderfugle i de danske farvande er faldet dramatisk i løbet af de seneste ti år, er den lidt plumpe dykand stadig uhyre populær blandt jægere. Ifølge den seneste vildtudbyttestatistik er antallet af nedlagte edderfugle vokset med en tredjedel til knap 100.000 edderfugle. »Vi vil lægge et pres på for at få edderfuglene beskyttet i januar og februar, hvor jægerne skyder rigtig mange ældre fugle«, siger biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Banene kridtet op til debat Formanden for Danmarks Jægerforbund, Kristian Raunkjær, glæder sig over, at jagten på edderfugle er steget. »Det er et tegn på, at bestanden har det bedre«, siger han. Dermed er banen kridtet op til debat. Jagttider og betingelser for jagt tages op i Vildtforvaltningsrådet hvert tredje år, og næste holmgang foregår i 2002. Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, er i fuld gang med at lave undersøgelser og oplæg til den diskussion. For eksempel er der i løbet af årets første måneder blevet indsamlet en del edderfugle, så DMU senere kan komme med bud på, hvorfor edderfuglen er i hastig tilbagegang. Flere problemer Forskningschef Henning Noer fra DMU finder det bekymrende, at en af Danmarks »markante og talrige dykænder« har svært ved at holde bestanden oppe. Nogen entydig forklaring kan han ikke give, men meget tyder på, at sygdomme, parasitter og et vigende fødegrundlag (muslinger) bærer en del af skylden for tilbagegangen. Om vinteren er der godt 350. 000 edderfugle på dansk område mod omkring det dobbelte for ti år siden. »Op mod halvdelen af den nordskandinaviske bestand af edderfugle overvintrer i danske farvande. Det er en ansvarsart for os«, påpeger Henning Noer. Skal jagttiden begrænses? »Det er noget, vi overvejer«, siger DMU-forskningschefen. Rågerne flytter Dansk Ornitologisk Forening mener også, at der skydes alt for mange fiskehejrer (1. 900) og råger (102. 500). Fiskehejrerne skydes ved dambrug for at forebygge spredning af sygdomme og fiskerapseri. Begge dele kan ifølge Knud Flensted forebygges ved at sprede net over fiskedammene. For de sorte råger gælder, at der ikke er jagttid. Rågerne må reguleres, og dét bliver de. Omkring halvdelen af ungerne bliver skudt på redekanten. Ifølge DOF er det i strid med EUs regler, men det har også konkrete konsekvenser. »Rågerne flytter ind til byen for at få fred og ro, men der er mange i byerne, der ikke bryder sig om rågens 'sang'«, siger Knud Flensted, der medgiver, at rågerne larmer. Derfor bør de have lov til at være i småskove på landet, mener han. Vildtstatistikken dokumenterer fortsat tilbagegang for hare og agerhøne, der ifølge DMU har svære betingelser under moderne landbrug. Haren er for første gang i statistikkens historie under 100. 000 nedlagte eksemplarer - et fald på 60. 000 styk på blot fem år.