Hård kritik af gældspolitik

Politiken tirsdag: Mens Danmark er helt fremme i skoene med bistandshjælpen til verdens fattigste lande, får vi i øjeblikket baghjul af flere vestlige lande, når der skal slås en streg over u-landenes ofte håbløse gæld. Kritikken af den danske indsats i gældssaneringen kommer blandt andet fra Jubilee 2000, den internationale kampagne for gældseftergivelse til de fattige lande - og på det seneste også fra internationale organisationer, blandt andet i FN-systemet. »Vi vil gerne være progressive og er det på bistandsområdet. Men vi er det altså ikke, når det drejer sig om at eftergive gæld. Flere lande - England, USA og Norge - er nået længere«, konstaterer Morten Emil Hansen, talsmand for Jubilee 2000. Enorme gældslettelser Danmark og en række internationale græsrodsorganisationer var i forbindelse med FNs sociale topmøde i 1995 dygtige til at sætte hele gældsproblemet på dagsordenen. I 1996 vedtog Verdensbanken og Den Internationale Valutafond en plan, HIPC-initiativet - Heavily Indebted Poor Countries - som skulle lette de fattige landes gældsbyrde. Tanken med HIPC-initiativet er, at alle de fattige landes kreditorer samles om en delvis eftergivelse af gælden for lande, som kan dokumentere vilje til at føre en ansvarlig politik. Forhenværende udviklingsminister Jan Trøjborg (S) anslog i september sidste år, at HIPC over en årrække vil udløse gældslettelser for over 700 milliarder kroner til de cirka 30 fattige lande, som man forventer kan leve op til kravene. Skævt hensyn Men ifølge Jubilee 2000 har de lande, der er omfattet af HIPC-initiativet, siden 1996 kun fået reduceret deres samlede afdrag på gæld med tre procent. »HIPC er ganske enkelt ikke godt nok. Satserne for, hvor meget de fattige lande skal betale tilbage, er udformet på baggrund af, hvad kreditorerne har lyst til at eftergive og ikke i forhold til, om gælden reelt bliver nedsat til et bæredygtigt niveau, hvor landene kan frigive midler til udbygning af for eksempel sundheds- og uddannelsessektoren«, siger Morten Emil Hansen. Ministerinitiativ Danmark har ifølge de seneste statistikker fra Udenrigs- og Erhvervsministeriet i øjeblikket cirka 3,7 milliarder kroner til gode hos lande, som er omfattet af HIPC-initiativet. Beløbet omfatter både bistandslån og eksportkreditter. Morten Emil Hansen understreger, at Jubilee 2000 gerne ser et samlet initiativ, hvor alle kreditorer er med. Men det nuværende er altså ikke tilstrækkeligt, mener han. Og nu lægger udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R) op til, at Danmark skal gå mere offensivt til værks, end HIPC-initiativet foreskriver. »Det nager mig, at Danmark har fået et dårligt image på dette område i forhold til andre lande. Og det er ikke retfærdigt i forhold til, hvad Danmark har gjort for at få det til at fungere. Så jeg vil gerne se, hvad vi kan gøre, men på en fornuftig måde, der ikke bare er signalværdi, men med et reelt indhold - og uden at det bliver et brud med arbejdet i HIPC-initiativet«, siger Anita Bay Bundsgaard og peger på, at de seneste ugers diskussion om fattigdomsproblemet samt mulighederne for at bekæmpe hiv/aids- epidemierne hænger nøje sammen med spørgsmålet om eftergivelse af gæld. Afgørende forhold Det er SFs Jørn Jespersen helt enig i. »Gældslettelse er faktisk en meget afgørende ting i forhold til fattigdomsbekæmpelsen. Mange lande bruger mere på at betale gæld, end de bruger på hele deres sundhedsvæsen«, siger han og stiller tre krav til ændringer i den danske politik: Al Danmarks bilaterale gæld til HIPC-godkendte lande skal slettes. Det samme skal erhvervskreditgælden. Det er uden den store økonomiske betydning for Danmark, men har en meget stor symbolværdi over for andre lande. Danmark skal holde inde med at modregne gældseftergivelse i udviklingsbistanden. Det er som at fodre hunden med sin egen hale. Og i det omfang, man eftergiver uerholdelig gæld og alligevel trækker den i bistanden, er det værre end ingen gældseftergivelse. Udviklingsministeren skal arbejde hårdt på at få »fattigdomsorienteret« HIPC-initiativet. »Landenes gæld skal så langt ned, at de rent faktisk får råd til selv at bekæmpe fattigdommen og investere i sundhed og uddannelse«, siger Jørn Jespersen.