Kvindernes indtogsmarch mod kommunernes topstillinger er godt i gang. I løbet af blot et par år er antallet af kvindelige ledere steget fra 11 til 15,4 procent, oplyser Foreningen af Kommunale Chefer, som har medlemmer blandt de øverste lag - fra kontorchef op til forvaltningsdirektør - i kommunerne. »Nu kommer kvinderne. Ved kommunalreformen i 1970erne blev lederjobbene hovedsageligt besat af mænd. Dels var det tidsånden, dels var der ikke dengang så mange veluddannede kvinder på arbejdsmarkedet. Men disse ledere går på pension nu«, siger formand for de kommunale chefer Ole Nielsen, der er skattechef i Ballerup Kommune. Hoppet fra 11 til over 15 procent kvindelige leder er ifølge chefforeningen sket fra 1997 til 2000, og Ole Nielsen oplyser, at alene de første 10 måneder af 2000 udgjorde kvinderne en fjerdedel af alle nye medlemmer i Kommunale Chefer. Ældre giver plads »I de kommende fem år rammer pensionsbølgen for alvor kommunerne, og så rykker kvinderne ind. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis 40 procent af vores medlemmer til den tid er af hunkøn«, siger han, der i modsætning til ligestillingsminister Lotte Bundsgaard (S) ikke ser børnefødsler og orlov som en forhindring for et chefjob. I hvert fald ikke i kommunerne. »Det offentlige er jo ikke nødvendigvis det første ønskejob for en leder, så derfor er kommuner og andre offentlige arbejdspladser nødt til at tilpasse sig tidens og individets krav, hvis de vil have kvalificerede ledere i en tid med mangel på arbejdskraft«, siger han. Enkel løsning I Køge Kommune er der også blik for ligestillingen, og i et forsøg på at stille mænd og kvinder lige ved jobsamtalen, har kommunen oprettet en central barselsfond. Fonden holder de enkelte institutioner, kontorer og forvaltninger økonomisk skadesløse, når en medarbejder går på orlov i forbindelse med børn og barsel. »Det er en enkel og god løsning, som sikrer en mere ligelig rekruttering. Ingen afdelinger behøver at skele til budgettet, når de ansætter mænd eller kvinder, og ingen medarbejder kan længere tillade sig at få ondt, fordi en kollega for anden eller tredje gang skal være mor eller far«, siger personalechef Steen Wistoft. Køges personalechef ser så småt kvinderne indtage lederstillingerne omkring sig, selv om han gerne indrømmer, at den maskuline dominans fortsat er iøjnefaldende på chefkontorerne. Bliver ledere i en ældre alder »Kvinderne bliver nok ledere i en lidt ældre alder end mændene, og det har naturligvis at gøre med biologien. Men der er ingen tvivl om, at kvinder med børn er attraktive som ledere, fordi de arbejder med stort organisationstalent og er meget målrettede i arbejdstiden«. »Det er tæt på, at en kvinde med flere små børn er mere attraktiv som lederemne end en kvinde, som helt har valgt børnene fra«, siger Wistoft. Københavns Kommune har også for tre år siden etableret en central barselsfond, som sidste år udbetalte 54 millioner kroner for at dække vikarudgifterne til de 1. 300 kvinder, som gik på orlov i Københavns Kommune. Og naturligvis de 175 mænd, som i samme tidsrum valgte forældreorlov.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























