Skarp kritik af tilsyn med dyreforsøg

Dyrenes Beskyttelse er så utilfreds med arbejdet i Dyreforsøgstilsynet, at organisationen trækker sig ud af rådet indtil videre. Kritikken går på, at rådet ikke gør nok for at forbedre forsøgsdyrenes vilkår og for at sikre åbenhed om forsøgstilladelserne. »Rådet er utidssvarende, ude af trit med holdningen i befolkningen og fastholder dyrevelfærden på et unødigt lavt niveau. Ved at sidde i rådet er vi med til at legitimere dets virksomhed«, sagde direktør Ole Münster, Dyrenes Beskyttelse, da han torsdag på Dyreforsøgstilsynets høring om dyreforsøg smækkede med døren på organisationens vegne. »Danmark burde gå foran i Europa på det område, men Rådet for Dyreforsøg er ikke det rigtige sted«, sagde Ole Münster. Fælles regler på vej Justitsminister Frank Jensen (S) beklager organisationens skridt, men han vil ikke umiddelbart tage skridt til ny lovgivning om forsøgsdyr. Regeringen afventer fælles regler fra Europarådet, sagde han. De er klar om et års tid. Rådet for Dyreforsøg er nedsat til at administrere tilsynet med forsøgsdyr herhjemme. Det er rådet der giver tilladelser, og det skal ske, så der bruges færrest mulige dyr, og så dyrene lider mindst muligt. Tilsynet kan afslå tilladelser, hvis forsøget ikke skønnes at være til 'væsentlig gavn'. Men den bestemmelse kan ikke bruges i omkring halvdelen af de sager, der havner på rådets bord, fordi de er omfattet af bestemmelser om totalharmonisering i EU eller internationale aftaler, og høringen viste, at rådet er dårligt rustet til at tage den for en stor del politiske debat om, hvad der er til gavn. Der er alt for meget shampoo, slik og legetøj. Er der nogen der siger: Det stof er for latterligt at ofre et forsøgsdyr på, som Peter Mollerup fra dyreværnsorganisationen Dyrenes Venner udtrykte det på høringen, der samlede omkring 150 tilhørere i Landstingssalen på Christiansborg. Flere forsøg Selv om der er et ønske om, at antallet skulle falde, bruges der lige så mange forsøgsdyr i Danmark i dag som for 10 år siden. Til gengæld testes der i dag 15 gange flere stoffer end for flere år siden, og det ville have medført en eksplosion i antallet af forsøgsdyr, hvis ikke industrien og forskningen i højere og højere grad bruger alternative metoder. Hvis antallet af forsøgsdyr for alvor skal begrænses, haster det med at udvikle anerkendte alternative testmetoder, f.eks. computermodeller og reagensglasforsøg. Hollænderen Coenraad Hendriksen, der er professor i alternativer til dyreforsøg, understregede, at det er både dyrt og langsommeligt at udvikle alternativer. For eksempel har EU-Kommissionen måttet udskyde et planlagt forbud mod brug af forsøgsdyr til test af kosmetik, fordi der mangler alternativer. Desuden er EU-landene langt fra enige i holdningen til dyreforsøg, påpegede han. Mens eksempelvis Danmark, Holland, Tyskland og Storbritannien ønsker at begrænse dyreforsøgene, har flere af de øvrige lande en langt mere liberal holdning til det, der ellers er EUs officielle politik: At dyreforsøg kun må bruges, hvis der ikke er alternativer. Flere svin til forsøg I 1999 blev der brugt 320.000 forsøgsdyr i Danmark, fortrinsvis mus, rotter og marsvin. Antallet af små gnavere er forholdsvis konstant, hvorimod antallet af hunde, katte og aber i dyreforsøg er faldende, mens antallet af grise er stigende. Dem brugtes der 7000 af. Forsøgsdyrene bruges til at forske i behandlingsformer for 27.000 sygdomme, som der endnu ikke findes tilfredsstillende behandling for, men der bruges også dyr til produktkontrol, og ikke mindst denne del af anvendelsen er udsat for kritik. Omkring fem procent af forsøgsdyrene bruges til at opfylde myndighedskrav om test af stoffer og produkter, inden de sendes på markedet. Inden for medicinalindustrien har Novo, som bruger 20 procent af alle forsøgsdyr herhjemme, i løbet af de seneste fire år øget antallet af reagensglastest meget og reduceret antallet af forsøgsdyr fra 140.000 til 60.000. Desuden har virksomheden i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse frivilligt forbedret dyrenes opstaldning, selv om det ikke er et lovkrav. Større åbenhed Høringen, der fandt sted på opfordring af justitsminister Frank Jensen, er første gang, Dyreværnstilsynet åbner for debat med offentligheden om rådets arbejde. Og der er tydeligt et stort ønske fra ikke kun Dyrenes Beskyttelse, men også Forsøgsdyrenes Værn og Dyrenes Venner om større åbenhed. Som lovgivningen er skruet sammen, er der begrænset åbenhed i sager om ansøgning om dyreforsøg. Og det administreres tilsyneladende nidkært af rådet. Den begrænsede aktindsigt skyldes ifølge rådets formand, dommer C.J. Kjærsgaard, et ønske om at beskytte personer og institutioner mod 'hetz og chikane' fra modstandere af dyreforsøg. Direktør Bente Lakjer, Forsøgsdyrenes Værn, pegede på, at det i mange tilfælde er muligt at finde oplysningerne om dyreforsøg på internettet, fordi de forskere, som rådet vil beskytte, gerne vil promovere sig selv og deres forskning i videnskabelige artikler. Derfor er de danske regler forældede og bør erstattes af større åbenhed som i Sverige, mener hun. »Vi må have debat om dyreforsøgene, inden de går i gang. Det har de i Sverige, og der bliver ikke skudt forskere i Sverige«, sagde Bente Lakjer.