Stadig brug for kvindekamp

Politiken fredag: I går var det Kvindernes Internationale Kampdag, og det glædede blomsterhandlerne sig over. I hvert fald den blomsterhandler, som 21-årige Simon Bruhn forleden dag gik ind og købte blomster hos. Hans mor skulle have en hilsen, og det blev til to langstilkede roser. »De kostede 25 kroner stykket. Men blomsterhandleren sagde, at de havde været meget dyrere 8. marts. På grund af Kvindernes Internationale Kampdag stiger prisen, og en rose kommer let til at koste op imod 40 kroner! Jeg ved ikke hvorfor. Det kan være, at der er nogle mænd, som har noget at undskylde«, siger han og griner. Kun fem mænd 28. august sidste år begyndte Simon Bruhn på den to et halvt år lange uddannelse til tandplejer på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i København. Han dumpede ned i en kvindeverden. Der er ca. 60 studerende på årgangen, og kun fem af dem er mænd. Jeanette Høj og Mette Jørgensen går på årgang med ham. De er alle tre i hvide kitler og hvide træsko uden hæl. Og de er alle tre enige om, at Kvindernes Internationale Kampdag er en god tradition. »I en avis læste jeg om en undersøgelse blandt højtuddannede. Den viste, at mændenes timeløn lå over de 300 kroner, mens kvindernes lå et stykke under - selv om de udførte det samme arbejde. Det tyder jo på, at der ikke er reel ligestilling endnu«, siger Simon Bruhn. Jeanette Høj på 20 år bemærker, at det måske skyldes, at kvinder er »for dårlige til at vide, hvad de selv er værd«. De kan ikke finde ud af at forhandle løn med chefen. Mænd er nok bedre til at sælge sig selv, tror hun. »Det er fantastisk at tænke på, at det ikke er så mange år siden, at kvinderne fik stemmeret. Og lige nu er der en heftig diskussion i medierne om ligeløn og forældreorlov«, siger hun. 23-årige Mette Jørgensen har en søster, som i lang tid kørte derudad med fuld fart på karrieren. »Men så fik hun et barn og går i dag derhjemme. Det vil hun meget hellere nu«, siger Mette og lyder lidt forundret. Selv om de tre elever alle synes, at kvindekampen stadig er aktuel i år 2001, er der ingen af dem, som går på barrikaderne af den grund. I deres egen hverdag støder de da heller ikke ofte på kønsdiskrimination. Men det sker. Veninde i kamp »Nogle gange får man nogle nedladende ord med på vejen af en mand. Jeg havde for eksempel en veninde, som ville i lære som revisor. Men ham, hun var til samtale hos, sagde, at han ikke gad ansætte kvinder - for de droppede altid ud igen. Og så måtte hun virkelig kæmpe sin sag. Det endte heldigvis med, at hun fik lærepladsen«, siger Jeanette Høj. Selv får hun ikke problemer med at finde job. Tandplejere er eftertragtede - også i udlandet, hvor den danske uddannelse går for at være en af de bedste. »Men man har da sine små kampe«, siger Mette Jørgensen. Hun har dog ikke brug for at vise kvindekløer over for kæresten derhjemme. »Vi har opdelt husarbejdet mellem os. Han vasker tøj, jeg støvsuger, og vi deles om opvasken«, siger hun. Ligesom Jeanette Høj og Simon Bruhn mener hun, at det i højere grad er mentalitetsændringer fremfor politiske tiltag, som skal sikre reel ligestilling mellem kønnene. »Det handler i høj grad om opdragelse. Forældre skal opdrage deres børn til at tro på sig selv - også pigerne«, siger Jeanette Høj, og de to andre nikker.