Soldater frygter for Afghanistan

Der bliver spillet for meget med de militære muskler og brugt for lidt kræfter på at genopbygge Afghanistan. Sådan lyder forsvarsminister Søren Gades (V) analyse af NATO's strategi, og hans kritik bliver bakket op af soldaternes talsmænd. »Hvis udgangspunktet i Afghanistan er forkert, så må soldaterne trækkes hjem. Ministeren har nok ret i, at der ikke er den rigtige balance mellem genopbygning og militær«, siger formand Finn Busse fra Centralforeningen for Stampersonel. Der skal ske en opbygning Hærens Konstabel- og Korporalsforening er også kritisk. »Det er ikke et mål i sig selv at have soldater i Afghanistan. En forudsætning for tilstedeværelsen er, at der sker en genopbygning af landet. Ellers risikerer soldaterne at skulle blive meget længe i landet«, siger formand Flemming Nielsen. 260 danske soldater er netop sendt til Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan, hvor de seneste uger har været blodige. I søndags blev to britiske soldater dræbt under kampe med afghanske oprørere. Den britiske regering har erklæret sig klar til at sende flere kamptropper. Gade: Kan forværre situationen Søren Gade advarede mandag om, at det kan »forværre sikkerhedssituationen for den danske styrke«, hvis den militære indsats mod talebanere og andre oprørere skubber genopbygningen i baggrunden. Forsvarets ansatte er enige i, at der skal gøres mere ved genopbygningen for at få civilbefolkning med sig. »Genopbygningen er slet ikke sat i gang.Man kan sagtens forestille sig, at civilbefolkningen mister tålmodigheden med de danske soldater, hvis der ikke sker fremskridt«, siger Finn Busse. Synspunktet støttes af Hærens Konstabel- og Korporalsforening. »Mine medlemmer oplever, at de gør en forskel, når et lille vandværk kommer i gang, eller en skole bliver åbnet. Den slags er danske soldater gode til, men spørgsmålet er, om det samlede billede opleves som en fremgang for befolkningen«, siger Flemming Nielsen. Skuffede afghanere Seniorforsker Anja Dalgaard-Nielsen fra Dansk Institut for Internationale Studier har lige været en måned i det nordlige Afghanistan. »Sikkerhedssituationen er god i nord, men selv her fornemmede jeg, at afghanerne oplever en skuffelse over, at der ikke sker nok med genopbygningen. Det er en skuffelse, som bliver vendt mod de fremmede soldater og præsidenten«, siger hun. »Danske soldater gør en konkret forskel, når der bliver bygget en bro, så man ikke skal gå en stor omvej. Men det er en kæmpestor opgave, så i det store billede gør den danske indsats ikke nogen stor forskel«. DF uenig Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen erklærede sig i aftes i TV2 helt uenig med Søren Gade. DF mener, at formålet med indsatsen »først og fremmest er at bekæmpe Taleban og al-Qaeda«. Fremmede styrker har historisk haft store vanskeligheder i Afghanistan. I 1980'erne kæmpede Sovjetunionens røde hær forgæves i det bjergrige land. »Russerne prøvede at indføre en kommunistisk samfundsmodel, mens den nuværende koalition i første række ville bekæmpe terrorister og først senere har øget ambitionerne til at skabe et andet samfund«, siger sikkerhedspolitisk forsker Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet. Om den danske rolle, siger Mikkel Vedby: »Dansk forsvar lever efter en ny doktrin, hvor vores sikkerhedspolitiske grænse ikke længere går ved Dybbøl, men kan gå i Afghanistans bjerge. Hvis vi vil en fredeligere verden, så kan vi være nødt til at være med«.