Ny plan for selvstændighed for Færøernes

Politiken lørdag: Efter to uger med oprørte vande i Færøernes landsstyre skrev de tre koalitionspartier under på samme stykke papir torsdag nat. De er nu enige om at fortsætte suverænitetsprocessen med en køreplan, der i løbet af de næste syv år vil overføre al administration til Færøerne selv. Samtidig vil landsstyret nedsætte bloktilskuddet med 300-400 millioner kroner pr. 1 januar 2002. Efter tre år skal der igen forhandles om nye bloktilskud, og først her skal det afgøres, hvor meget tilskuddet yderligere skal nedtrappes. Med den nye aftale har Republikanernes landsstyremand, Høgni Hoydal, opgivet sit krav om folkeafstemning for selvstændighed. Nu skal en folkeafstemning først afholdes, når Færøerne er uafhængig af bloktilskud fra Danmark og har overtaget al administration selv. »Det har været et stort tab for mig, at koalitionen blev uenig og aflyste folkeafstemningen, men det her er absolut den næstbedste løsning. Den koalition, der har ligget i respirator i 14 dage, er begyndt at røre på sig«, siger Høgni Hoydal, der indrømmer, at han har tabt ansigt ved at opgive sit krav. Op til vælgerne »Nu kommer det til at foregå i Lagtinget, og det betyder jo, at det ikke bliver bindende. Et nyt parlamentarisk flertal kan ændre beslutningen. Så nu bliver det op til vælgerne til lagtingsvalget om processen skal gennemføres«, siger Høgni Hoydal. Også Oli Breckmann fra koalitionspartiet Folkeflokken mener, at lagtingsvalget til næste år reelt bliver et valg om selvstyre eller ej. Men han påpeger, at det siddende koalitionslandsstyre har sikret, at suverænitetsprocessen bliver sat i gang, inden de eventuelt må overlade tronen til anden side. »Inden der kommer valg, har vi fået klaret reduktionen af bloktilskuddet på 300-400 millioner kroner. Så kan de vel næppe læsses på vores økonomi igen, selv om der kommer et nyt landsstyre«, siger Oli Breckmann, der selv kalder dette for en »fiks idé« Det første, landsstyret vil have overført til egen grund, er hele undervisningsområdet, folkekirken og det civilretslige område. Det skal ske allerede i 2002. En fond af penge fra lagkassens overskud gennem årene og indtægter fra salg af offentlige virksomheder skal bruges som stabilisator og spæde til den offentlige økonomi i takt med, at bloktilskuddet formindskes. »Vi vil vise, at hele denne snak om, at vi ikke ønsker at komme af med bloktilskuddet, er forkert. Vi ønsker blot en ordning, hvor man ikke ødelægger den gode udvikling, der er i økonomien på Færøerne«, siger Høgni Hoydal. Foreløbig venter de danske politikere med at tage endelig stilling til landsstyrets forslag. Men formand for Færøudvalget, Peter Duetoft (CD), har svært ved at se afgørende nyt i den færøske plan. CD: Pindehuggeri »Det betyder jo reelt en aftrapning over mere end de fire år, som vi står fast ved. Jeg synes, det er pindehuggeri. De kommer med nye forslag, som ligner de gamle, der nu er blevet pakket ind i nyt papir«, siger Peter Duetoft, som vil indkalde til et nyt møde i Færøudvalget om godt 14 dage for at få regeringens holdning til de nye planer. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ønsker ikke at kommentere den seneste udvikling på Færøerne, før han har studeret den nærmere.