Den økonomiske dyresygdom

Politiken mandag: Det er tale om et dyreetisk problem, når hele besætninger af dyr slås ned og destrueres, blot fordi de er ramt af mund- og klovsyge. En sygdom, der ikke er farlig for mennesker, og som dyrene selv kan komme sig over. Alligevel mener formanden for Det dyreetiske Råd, Peter Sandøe, at det er acceptabelt at slå dyrene ned som det mindste onde i det konkrete tilfælde. »Det er muligt f. eks. at vaccinere dyrene. Men prisen for det vil være, at man lukker Danmarks svineeksport med alle de konsekvenser, det vil have både for samfundet og de enkelte landmænd. Det vil også i sig selv betyde nedslagtning af svin i tusindvis«, siger Peter Sandøe. Ikke for dyrenes skyld Men det betyder ikke, at der ikke er dyreetiske problemer af den grund. »Det er jo ikke for dyrenes skyld, at man slår dem ned. I sidste ende er det for at undgå, at smitten spreder sig. Derfor er det af afgørende betydning, at landbruget er meget omhyggelige med at forklare, hvorfor de mange nedslagtninger er nødvendige, og at det sker på en måde, så der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, at det sker uden unødig lidelse for dyrene«, siger Peter Sandøe. Han henviser bl. a. til, at sympatien i befolkningen for svineproducenterne i Holland faldt drastisk, da man for nogle år siden måtte slå i millionvis af svin ned på grund af svinepest. »Der er ingen tvivl om, at sådanne massenedslagtninger kan have en kæmpeeffekt på folks holdninger, så det er uden tvivl vigtigt for erhvervet, at de er meget opmærksomme på de dyreetiske problemer i forbindelse med, hvordan de håndterer en sådan situation«, siger Peter Sandøe. Økonomisk syge Diskussionen blussede op i de engelske medier i går, hvor miljøfortalere i avisen The Independent efterlyste folk, der tager dyrenes parti. Det gælder blandt andet avisens kommentator Joan Smith, der mener, at masseslagtningerne alene skyldes hensynet til landmændenes økonomi. Hverken Peter Sandøe eller vicedirektør i Fødevaredirektoratet, Henrik G. Jensen, afviser, at der ligger produktionsøkonomiske hensyn til grund for nedslagtningerne. Men det er helt legitimt, siger Henrik G. Jensen. »En epidemi med mund- og klovsyge vil have enorm økonomisk betydning. Eksporten til f. eks. USA og Japan - men også til EU - ville lukke med det samme. Det ville påvirke økonomien i hele landbruget og i hele samfundet. Vi taler om tusindvis af arbejdspladser. Så der er god økonomi i at bekæmpe mund- og klovsyge«, siger Henrik G. Jensen. Han understreger dog også, at der ikke er nogen sundhedsmæssig fare for mennesker forbundet med mund- og klovsyge. »Men de andre lande vil ikke have kød fra dyr, der har været syge på grund af smittefaren. Et landbrug med mund- og klovsyge vil være helt urentabelt. Dyrene vil få en langsommere tilvækst. De vil være dårligere produktionsdyr og vil ikke kunne forenes med drift af et effektivt landbrug«, siger Henrik G. Jensen.