Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, har gennem de seneste 32 år kunnet registrere danskere efter et direktiv, der er lige så let at omgå som de stærkt kritiserede regler for Politiets Efterretningstjenestes personregistrering. PET registrerede bl.a. under den kolde krig personer fra venstrefløjen, selv om de pågældende personers politiske aktiviteter var lovlige. Politiken har fået aktindsigt i FE-direktivet, der er udstedt af Forsvarsministeriet 23. august 1978 og stadig gælder. Det har ikke tidligere været offentligt tilgængeligt. Nærmest en vejledning i at omgå kontrollen »Direktivet er åbent som en ladeport. Det er nærmest en vejledning i, hvordan FE kan omgå kontrollen fra Wamberg-udvalget, ganske som PET’s arbejdskartoteker forhindrede udvalgets kontrol«, siger Preben Wilhjelm. Han har både i sin tid som medlem af Folketinget for partiet VS og senere som jurist beskæftiget sig indgående med efterretningstjenesternes personregistreringer, men har ikke set FE-direktivet før. Preben Wilhjelm og andre jurister peger på, at FE efter direktivet har mulighed for at lave underregistre, som ikke skal kontrolleres af det uafhængige Wamberg-udvalg. Udvalget skal på det offentliges vegne kontrollere, at de hemmelige tjenester ikke foretager ulovlig personregistrering. Direktivet fra 1978 om FE’s registrering af danskere beskriver, hvordan registreringen skal foregå: En person opføres i et personregister, hvorfra der henvises til flere oplysninger om personen i et underarkiv. Men, hedder det i direktivet, der er ikke tale om personregistrering, hvis en person kun er omtalt i registeret og ikke i underregisteret. Og der er heller ikke tale om personregistrering, hvis personen kun er omtalt i underregisteret, men ikke i personregisteret, fremgår det af direktivet. Åbne formuleringer FE-direktivet fra 1978 blev udarbejdet, fordi en kommissionsdomstol i 1977 godtgjorde, at medarbejdere i FE i strid med en regeringserklæring fra 1968 havde registreret militærnægtere og infiltreret lovlige politiske organisationer. Samtidig blev FE underlagt Wamberg-udvalget. Det var tilsvarende anklager om ulovlig registrering af personer, der senere blev rejst mod Politiets Efterretningstjeneste, PET, og som i 1999 førte til nedsættelse af en PET-kommission. Kommissionen arbejdede i ti år og konkluderede i en omfattende redegørelse sidste sommer, at PET har handlet imod regeringserklæringen. Men flertallet mente, at PET reddes af et hemmeligt notat, som udvander regeringserklæringen.
TV:PET-kommission: Vi har været til bunds i sagen Professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen, der var medlem af PET-kommissionen, har aldrig hørt om FE-direktivet før, men siger efter at have læst det: »Direktivet indeholder meget åbne formuleringer i kriterierne for registrering, og dermed er der risiko for misbrug«. Jens Vedsted-Hansen gik i en mindretalsudtalelse i PET-kommissionen videre end de øvrige medlemmer, fordi han mener, at PET har handlet direkte ulovligt. Nu siger han: »Hvis FE har anlagt lige så brede og generelle kriterier for registrering som PET, så kan også FE have registreret personer i strid med regeringserklæringen fra 1968«. FE bør også undersøges Chefjurist i tænketanken Cepos Jacob Mchangama mener, at de nye oplysninger om grundlaget for FE’s personregistrering peger på det »utilstrækkelige« i, at det kun er PET, der har været undersøgt af en kommission: »Sagen viser, at der er et akut behov for bedre kontrol med både PET og FE. Det er kritisabelt, at FE efter direktivets ordlyd selv kan fortolke, hvordan det skal bruges«, siger han. FE afviser i en skriftlig kommentar, at FE har etableret registre uden om Wamberg-udvalgets kontrol, eller at FE selv kan fortolke direktivet fra 1978 efter behov. »Når vi registrerer oplysninger om danske statsborgere, så gør vi det i fuld overensstemmelse med loven«, skriver FE’s chef, Finn Hansen.
