Forældre snydes for støtte

En person at tale med, når det hele brænder på og ens barn anbringes uden for hjemmet. Det har alle forældre til anbragte børn lovkrav på. Men kun hver 20. får det, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Socialpædagogen. Ud af landets 14.131 børn, der enten bor hos en plejefamilie, på døgninstitution, kostskole eller socialpædagogisk kollektiv, har kun 686 af børnenes forældre en støtteperson. Uvidenhed om ordningen, lyder årsagen til det lave tal ifølge Alice Sørensen, som er formand for FBU - en forening for forældre til anbragte børn: »Mange forældre ved simpelthen ikke, at ordningen eksisterer«. Også hos Socialpædagogernes Landsforbund møder det lave antal af støttepersoner kritik: »Det er uanstændigt, og jeg forstår det ikke. Al erfaring viser, at det hjælper både forældre og børn, at der er en støtteperson. Kommunerne kan ikke bare lade være med at følge lovgivningen for at spare. Der er en grund til, at loven er blevet vedtaget«, lyder det fra næstformand i Socialpædagogisk Landsforbund Benny Andersen. Støtte giver bonus Han bliver bakket op af bestyrelsesformand Birte Skov Henriksen fra Foreningen af Professionelle Støttepersoner. Foreningen har netop afsluttet en undersøgelse, der viser, at både forældre og børn får det bedre, når forældrene får hjælp fra en støtteperson. »Det er betryggende for en forælder til et anbragt barn, at der er en, man kan tale med. Hvis ens barn bliver fjernet, føler man sig som en utrolig dårlig forælder og har et stort behov for at tale om det, der er sket. Det kan man gøre med en støtteperson, der har tavshedspligt«, siger Birte Skov Henriksen og understreger, at nogle af forældrene afslår tilbuddet om en støtteperson. Men at de fleste siger ja, hvis de får kendskab til ordningen. Loven om støttepersoner trådte i kraft i 2001 og betyder, at kommunerne får en årlig økonomisk saltvandsindsprøjtning på 18,2 millioner kroner. Samtidig indebærer loven, at alle forældre til anbragte børn skal tilbydes en støtteperson. Ligegyldigt om barnet er blevet fjernet før 2001 eller i årene efter. Overrasket formand Formand for Kommunernes Landsforenings social- og arbejdsmarkedsudvalg, Horsensborgmester Vagn Ry Nielsen, er dog overrasket over ministeriets udlægning af loven, for hidtil har han fra ministeriet kun set beregninger på, hvad det koster at give støtteperson til forældre, hvis børn er blevet anbragt efter 2001. »Jeg kan ikke forstå, hvordan man havde tænkt sig at kunne støtte 14.000 anbragte børns forældre med kun 18 millioner kroner om året. Hvis det passer, at loven gælder for alle, vil jeg drøfte det med socialministeren så hurtigt som muligt«, lyder det fra Vagn Ry Nielsen. I Socialministeriet holder afdelingschef Anders Lynge Madsen fast i ministeriets tolkning af loven. »Den gælder for alle forældre til anbragte børn. Hvis KL er i tvivl om det, vil vi da gøre alt for at fjerne den usikkerhed«, lyder det fra Anders Lynge Madsen, der derfor på vegne af Eva Kjer Hansen, som er udenlands, mandag vil tage kontakt til Kommunernes Landsforening.