Det er hyggeligt, måske romantisk.
Og så kommer du tæt på dyrene.
Men når du forærer ænder og svaner dine gamle brødkrummer, tilfører du samtidig ubrugeligt meget næring til søvandet.
Og rundstykker og rugbrød er faktisk en af årsagerne til, at Københavns Kommune i år bruger 400.000 kroner mere end sædvanligt på at rense Sct. Jørgens Sø, Peblingesøen og Sortedamssøen i København.
»Det er hverken godt for dyrene eller for søerne, når du smider brød ud. I et franskbrød er der lige så meget næring som 500 liter kloarkvand. Og når næringen bliver frigivet i søen, bidrager det til et højere indhold af fosfor. Og det giver grobund for algevækst«, siger Dorthe Rømø, projektleder og biolog ved Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.
Hvis der er mange alger i Søerne, bliver de andre planters vækstbetingelser ødelagt, fordi algerne skygger for solen. Og det har afgørende betydning for Søernes tilstand.
»Søens planter er meget vigtige for smådyr og som skjulested for ynglende fisk. Derfor er det vigtigt, at vi bekæmper algerne«, siger Dorthe Rømø.
Fodring er sjovt for børnene
På en solrig forårsformiddag forenden af Sortedamssøen bliver der dog ikke tænkt meget over, at brødkrummer gør mere skade end gavn.
Mie Rasbech bor lige rundt om hjørnet og har sin daglige gang omkring søerne. I dag fodrer hun ænder med datteren Victoria. »Jeg ved godt, det ikke er så godt for naturen at smide brød ud. Og vi gør det heller ikke særlig tit. Men det er hyggeligt at gøre med sine børn, og der er ikke så mange andre muligheder for at møde dyr her på Østerbro«, siger Mie Rasbech.
En gruppe duer hopper helt tæt på og får de sidste stykker brød. Og Mie Rasbech har da også kun haft en lille pose med:
»Jeg tænker meget over, at vi ikke bare hælder en kæmpe pose brød ud«.
Brød gør søen mørk
Rent æstetisk er det til at få øje på, når københavnerne har været gavmilde ved vandkanten. For så bliver det umuligt at se ned til bunden af søerne, og en masse trådalger lægger sig på overfladen.
Det fik sidste år en række borgere til at klage til kommunen over, at »Søerne var grimme«.
Derfor har Københavns Kommune netop startet en oplysningskampagne, der skal få færre franskbrød til at ende i søerne. Den opmærksomme borger vil fremover opdage, at kommunen har sat skilte og en lille kasse med brochure op rundt omkring de tre søer.
»Vi vil ikke forbyde folk at fodre ænder, men oplyse om den negative effekt af fodringen. De færreste er klar over, at det ikke gavner noget som helst at fodre fuglene. Bortset fra at det selvfølgelig er hyggeligt for dem selv«, siger Dorthe Rømø, projektleder og biolog ved Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning.
Der er alt for mange ænder
For meget andefodring betyder også, at den naturlige fuglebestanddel bliver unaturligt høj. Og når der er for mange ænder og svaner stresser de hinanden.
Faktisk burde der ikke være mere end tre-fire ynglende andepar pr.sø, men antallet lige nu er langt højere. Derfor gavner det altså heller ikke fuglene, hvis man tager gårsdagens gamle boller med ned til søerne.
»Der er rigeligt af naturlig føde til fuglene, og det er kun med til at presse fuglebestanddelen, hvis man fodrer dem«, siger Dorthe Rømø.
Søerne bliver tjekket hver 14.dag
I år har Københavns Kommune besluttet at bruge 35 procent flere penge på at holde søerne vedlige end tidligere år. Det betyder blandt andet, at søerne fra juni bliver renset hver anden uge afhængigt af behov.
»Det foregår ved, at vi trækker et net langs kanten. På den måde opsamler vi både affald, grøde og trådalger«, siger Dorthe Rømø. Hun håber, at kommunens intensivering af plejeindsatsen giver flere tilfredse borgere:
»Borgerne har en anden forventning til bynatur. En grøn sø kan godt være rigtig sund, men det betyder meget herinde i byen, at de også er flotte. Hvis søernen ikke lå herinde i centrum, ville vi ikke have brugt så mange kræfter på plejeindsatsen«.
fortsæt med at læse
