I København kommer langt de fleste børn, der bliver tvangsfjernet fra deres hjem, fra indvandrerfamilier. Det viser tal fra Københavns Børne- og Ungeudvalg, som tager stilling til alle tvangsfjernelser i kommunen. »Vi kan se, at op mod 90 procent af de børn, der bliver tvangsanbragt uden for hjemmet, er børn med anden etnisk baggrund. Der er tale om massivt dårlig omsorg«, siger Jette Bergenholz Bautrup (S), der er formand for udvalget. Traumer og pyskiske problemer Årsagerne til anbringelserne er ofte psykiske sygdom, traumer og andre sociale problemer hos forældrene, som gør, at de ikke kan passe på deres børn. »Der er forældre, som tror, at de må slå deres børn, eller opdrage dem på en hård måde«, forklarer Jette Bergenholz Bautrup (S). Socialborgmester Mikkel Warming (Enh) forklarer det høje antal af anbringelser af indvandrebørn med, at familier af anden etnisk herkomst end dansk er fattigere end danskere.
Det viser en fattigdomsundersøgelse, kommunen for nylig har lavet. »Fattigdom kan være en del af forklaringen. Vi ser jo også, at børn med anden etnisk herkomst begår mere kriminalitet, klarer sig dårligere i skolen osv., så der er desværre også problemer på andre områder«, siger Mikkel Warming. Tvangsanbringelse er en sidste løsning Han understreger, at en tvangsanbringelse altid er sidste løsning, som bliver taget i brug, når alle andre muligheder er udtømt.
