Tusinder på pension efter piskesmæld

Lyt til artiklen

Siden 1995 har godt 2.500 danskere fået tilkendt førtidspension på grund af den meget omtalte lidelse piskesmældssyndrom, som hyppigst ses efter bilulykker med påkørsel bagfra. Langt hovedparten er kvinder, fremgår det af en særopgørelse, som Den Sociale Ankestyrelse har lavet for Politiken. Siden piskesmæld opnåede anerkendelse som lidelse - men ikke med en specifik diagnose - midt i 1990'erne, er antallet af nye patienter og de deraf følgende omkostninger vokset stærkt. Brancheorganisationen Forsikring & Pension oplyser, at der årligt udbetales 700-800 millioner kroner i erstatninger efter piskesmæld, og dermed har denne lidelse placeret sig tungt på forsikrings- og pensionsområdet i Danmark. Flest kvinder Den nye pensionsopgørelse viser, at godt 1.600 kvinder og 900 mænd fra 1995 og til 3. kvartal 2002 har opnået førtidspension efter piskesmæld. Til trods for at mænd har næsten dobbelt så mange personskader i trafikken som kvinder, er det de 40-60årige kvinder, der tårner sig op som den suverænt største gruppe af piskesmældsramte. Næsten 1.100 af de 2.500 førtidspensionerede piskesmældsramte er at finde i denne ene gruppe. Overvægten af kvinder, der bliver kronisk syge med meget diffuse symptomer efter et piskesmæld, har fået flere læger og psykologer til at placere lidelsen i samme skuffe som kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi: en kulturelt betinget 'ondt i livet' kvindesygdom, hvor folk hager sig fast i diagnosen for at få en mulighed for at stå af en alt for belastende tilværelse. Men det afvises blankt af 46-årige Charlotte Sørensen, der var initiativtager til de piskesmældsramtes fælles forum, Whiplashforeningen. »Blandt de 700 patienter, jeg har talt med, er der måske én, der har benyttet piskesmældet som en vej til at få offentlig forsørgelse. Disse mennesker er på ingen måde interesseret i at blive fastholdt i en sygdomsrolle, og de kæmper faktisk en brav kamp for at komme tilbage til deres arbejde«, siger Charlotte Sørensen. Svagere muskler Overandelen af kvinder blandt de piskesmældsramte forklarer Charlotte Sørensen blandt andet ved, at kvinder har en svagere halsmuskulatur og derfor rammes hårdere af det voldsomme ryk i nakken - piskesmældet. Der er ingen tvivl om, at disse mennesker har regulære forstyrrelser i central- nervesystemet som følge af deres uheld«Charlotte Sørensen mener, at kvinder generelt er mere under pres end mænd i hverdagen, og at det måske kan forklare nogle af de diffuse kroniske symptomer som depression, svimmelhed, manglende koncentration og tristhed senere i forløbet. »Men det er ikke det samme som at have ondt i livet«, siger hun. Psykiateren og socialmedicineren Haakon Lærum mener det er en forsimpling at bogføre piskesmældssyndrom som et spørgsmål om ondt i livet. »Der er ingen tvivl om, at disse mennesker har regulære forstyrrelser i centralnervesystemet som følge af deres uheld. Det resulterer blandt andet i, at der sker en forstyrrelse af deres evne til at regulere og tackle stress og bearbejde smerter. De er tit stærkt påvirket af ulykken, og ofte ser man, at de får en nedsat smertetærskel«, siger Haakon Lærum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her