Ældre skal kende hjemmeplejetid

Det skal være langt lettere både for de ældre og hjemmehjælperne at gennemskue, hvor lang tid der er afsat til pleje, indkøb og tøjvask. Det mener både Ældre Sagen og fagforbundet FOA efter afsløringerne af, hvordan hjemmehjælpere i Københavns Kommune har brugt arbejdstiden på private indkøb, restaurantbesøg og timelange pauser. »Som det er i dag, har de ældre nemlig ikke krav på at få at vide, hvor meget tid de har fået tildelt af kommunen. Og det betyder i realiteten, at de ikke kender deres rettigheder«, siger chefkonsulent hos Ældre Sagen Olav Felbo. Han henviser til, at der i serviceloven ikke står, at kommunerne har pligt til at oplyse de ældre om, hvor meget hjemmehjælp de har fået tildelt. »Derfor ved de ældre heller ikke, om de får den pleje, som de har krav på, eller om de i virkeligheden bliver snydt. Og der mener vi, at man skal give overblikket tilbage til de ældre. Og sådan set også til hjemmehjælperne, så der er fuldstændig klare linjer om, hvad der skal gøres«, siger Olav Felbo. Tidsplaner er svære Og det er FOA’s formand, Dennis Kristensen, enig i. FOA har netop flere af sine medlemmer ansat i hjemmeplejen, og ifølge Dennis Kristensen har hjemmehjælperne ofte svært ved at overskue de daglige tidsplaner, som de skal følge: »Lige pludselig skal de tage lidt af tiden fra den ene ældre og give det til den anden, for at tidsplanen hænger sammen. Og det kan i visse tilfælde godt skabe nogle uklare forventninger mellem de ældre og hjemmehjælperen«, siger FOA’s formand. Han mener dog, at den tid, de ældre får oplyst, skal være vejledende: »Der skal være en fleksibilitet«. Det var TV 2, der søndag afslørede, hvordan flere ansatte ved Haandværkerforeningens Hjemmepleje i Københavns Nordvestkvarter har fusket med deres arbejdstider. Københavns Kommune sundheds- og omsorgsforvaltning har nu valgt at nedlægge Haandværkerforeningens Hjemmepleje som selvstændig enhed. I går kom det frem, at kommunen siden foråret har kendt til uregelmæssigheder med styringen af hjemmeplejen i Haandværkerhaven. Det fik Dansk Folkeparti til at kræve en tilbundsgående undersøgelse af hjemmeplejen. »Der er flere brodne kar« Ifølge Laust Sørensen, som har været forstander på Betaniahjemmet på Frederiksberg i 25 år, vil en sådan undersøgelse med stor sandsynlighed afsløre andre brodne kar. Og ikke kun i Københavns Kommune. »Jeg kender personlig til flere steder, hvor de ansatte mere tænker på at komme hjem og slappe af, end de tænker på at passe de ældre. Det handler helt grundlæggende om at have kærlighed til ældre, og den er der desværre ikke altid«, siger Laust Sørensen. Han ønsker ikke offentligt at navngive de kommuner, der har de samme problemer med personalet som i København. »Det tilkommer ikke mig«, siger han. På Christiansborg er socialordfører hos de konservative Vivi Kier overrasket over, at de ældre ikke har krav på at få at vide, hvor meget tid de har sammen med deres hjemmehjælper. »Hvis du spørger mig, ville det være ret og rimeligt, hvis borgeren fik at vide, hvor meget tid de er tildelt. Men så skal de være opmærksomme på, at der stadig skal være fleksibilitet: at man er der ti minutter kortere en dag, fordi man har været der længere en anden dag«, siger hun. Også Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen, kalder forslaget »sympatisk«, men frygter, at det vil skabe for lidt fleksibilitet. Det samme siger Socialdemokraternes socialordfører. »De seneste ti år har vi diskuteret, hvordan vi kommer væk fra minuttyranniet i dansk ældrepleje, og det skal vi ikke tilbage til på grund af en enkeltstående sag i København«, siger Mette Frederiksen.