Dansk slavehandel skal frem i lyset

I mere end 175 år var Danmark aktivt involveret i slavehandel på de tidligere Dansk-Vestindiske Øer. Alligevel er det et overset kapitel i danmarkshistorien. Det skal en banebrydende aftale nu råde bod på. Samarbejdsaftale I den seneste uge har en delegation fra øerne besøgt Danmark og mødt en række organisationer for at skabe kontakter med den tidligere kolonimagt. Besøget mundede ud i en samarbejdsaftale mellem African-Caribbean Reparations and Resettlement Alliance (ACRRA) og det danske Institut for Menneskerettigheder. »Vi vil indlede et nyt forhold til Danmark. Og vi må begynde med oplysning og uddannelse. Danskerne kender ikke deres egen fortid. I jeres historiebøger er der kun få linjer om kolonitiden og slaveriet. Så vi har en stor opgave med at uddanne danskerne«, siger Shelley Moorhead, præsident i ACRRA. Fælles arbejdsgruppe Ifølge aftalen oprettes der en fælles arbejdsgruppe, som inden for det næste halve år skal sammensætte en plan for en række aktiviteter - blandt andet historiske forskningsprojekter, kulturel udveksling og forsoningsmøder. Alt sammen for at sætte fokus på, at danske søfarere i 1666 besatte Sankt Thomas og få år senere gennem Vestindisk Kompagni grundlagde en koloni på øen. Og senere blev Sankt John og Sankt Croix også en del af Dansk Vestindien. Rig på slavearbejde Danmark hentede store rigdomme ud af øerne ved hjælp af plantager med sukker, bomuld og tobak. Det hårde arbejde blev udført af slaver, der blev sejlet fra Afrika. For eksempel havde øerne i 1754 kun cirka 1.750 hvide, der med hårdhændede metoder undertrykte og udnyttede omkring 14.000 slaver. Et slaveoprør blev brutalt slået ned af danskerne, og det var først i 1848, at slaveriet blev afskaffet på øerne. Og i 1917 solgte Danmark De Vestindiske Øer til USA for 25 millioner dollar. Uden at spørge slavernes efterkommere på øerne. Før delegationens besøg i Danmark i den seneste uge har der da også været en diskussion i den lokale presse på U.S. Virgin Islands, som øerne i dag hedder. 'Kompensation' I en artikel i den lokale avis Daily News blev det fremhævet, at delegationen »håber at etablere partnerskaber omkring samarbejde med Danmark, opmuntre til geninvesteringer i øerne og sikre en officiel undskyldning for mere end 175 års slaveri«. Desuden fremhævede ACRRA's præsident, Shelley Moorhead, i et skriftligt indlæg, at målet var et samarbejde, der kunne føre til en »kompensation« fra Danmark. Men han afviser nu, at det har været målet. »Vi kan ikke komme og kræve noget af hverken danskerne eller den danske regering. Vi har mistet så meget under slavetiden, men det har ikke noget formål at være bitre og vrede. Og danskerne i dag kan ikke holdes direkte ansvarlige for det kapitel i jeres historie«, siger Shelley Moorhead og tilføjer: »Det er op til danskerne selv, om de vil kræve, at den danske regering skal give en undskyldning for slavetiden. Det er ikke vores opgave«. 'De vil tilgive os' På Institut for Menneskerettigheder er informationschef Klaus Slavensky heller ikke interesseret i at kræve en officiel dansk undskyldning og en eventuel erstatning. »Vi er slet ikke en del af den diskussion. Det forfriskende ved delegationens henvendelse er, at de ønsker at tilgive os danskere«, siger han og tilføjer, at han er tilfreds med den nye aftale. »Vi har kontakter til universitetsverdenen og dermed til forskningsmiljøer, som kunne være interesseret i at arbejde med det her. Og det er ikke utænkeligt, at vi kan oprette et menneskerettighedscenter på øerne. Der er jo også aktuelle problemer omkring blandt andet kvinders rettigheder. Så det handler ikke kun om forsoning i forhold til slavetiden«, siger informationschefen.