I 24 konkrete sager har Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager mistanke om, at herboende afghanere har begået krigsforbrydelser eller anden alvorlig kriminalitet i hjemlandet. Men foreløbig kan de mistænkte afghanere ånde lettet op. Statsadvokaten har for tiden indstillet efterforskningen i sagerne, fordi sikkerheden i det krigsramte Afghanistan er for dårlig. »Vi har identificeret, at disse personer har begået forhold i Afghanistan, som de burde retsforfølges for i Danmark, fordi de bor her nu. Men forholdene i Afghanistan har gjort det vanskeligt at efterforske disse sager«, siger statsadvokat Birgitte Vestberg. Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager blev oprettet i 2002 for at sikre, at Danmark ikke skulle blive et tilflugtssted for krigsforbrydere. Kun èn person dømt I mandagens Politiken kritiserede en juraprofessor Statsadvokaten for ikke at have opnået nok resultater i enhedens første otte leveår, hvor det kun er lykkedes at få dømt én mand for kriminalitet begået i udlandet.
LÆS ARTIKEL Forgæves dansk jagt på krigsforbrydere
Ifølge statsadvokat Birgitte Vestberg er sagerne med de mistænkte afghanere et eksempel på vanskelighederne ved at efterforske kriminalitet i udlandet.
I 2005 og 2006 var danske efterforskere i Afghanistan for at efterforske sager mod afghanske flygtninge i Danmark.
Men siden er sikkerhedssituationen blevet så slem, at Danmark – ligesom en række andre europæiske lande – ikke mener at have mulighed for at efterforske i Afghanistan.
»De tidligere krigsherrer, som nu bor i Danmark, har stadig et fremragende netværk, så der er for stor risiko for, at de får besked om det, hvis lokale afghanere taler med os.«
»Og vi kan vi jo ikke have, at vidner risikerer liv og lemmer for at hjælpe os«, siger Birgitte Vestberg, som mener, at det er svært at forhindre, at krigsherrerne i første omgang får adgang til Danmark.
»De, der virkelig har dårlig samvittighed, starter jo ikke med at fortælle Udlændingeservice: Jeg er for resten afghansk krigsherre, som har begået dette og hint i mit lokalområde. De sniger sig ind i skørterne på deres koner og bliver familiesammenført«, siger hun.
I Folketinget er der forståelse for Statsadvokatens hensyn til afghanske vidners sikkerhed. Men flere politikere vil have regeringen til at finde andre måder at retsforfølge mistænkte krigsforbrydere.
Partier bekymrede
Blandt andre Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, som i mange år har haft det som mærkesag, at Danmark ikke skulle give asyl til forbrydere.
»Det er bekymrende, hvis der opholder sig krigsforbrydere på dansk grund, uanset hvad grunden så er. Jeg vil bede regeringen svare på, hvad man vil gøre for at finde ud af, om de skal retsforfølges, eller om de skal blive i landet«, siger han.
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, vil have Danmark til at skæve til udenlandske erfaringer med at retsforfølge afghanske mistænkte.
»Vi må finde ud af, hvordan vi kan få retsforfulgt de folk, for det her er uholdbart, hvis der går krigsforbrydere rundt. Ikke mindst for ofrene – der bor jo mange med afghansk baggrund i Danmark – som risikerer at løbe ind i dem, siger hun.
Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, er enig i, at Danmark ikke må sætte vidners liv på spil:
»Og derfor må vi håbe på, at sikkerheden bliver forbedret, så man på et tidspunkt kan gennemføre efterforskningen«. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Lars Barfoed (K).
