At få hjælp fra kommunen kan være mere krævende end at have et barn med autisme, ADHD eller hjerneskade. Kommunernes sagsbehandling er blevet stadig mere uoverskuelig og opsplittet, kritiserer Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer. »Den kommunale sektor har hermetiske skotter mellem de enkelte afdelinger. Tidligere, da sagerne lå i amterne, gik man oftere på tværs for at løse problemerne«, siger han. Handikaporganisationerne har for nylig samlet 42 eksempler på alt for lange kommunale sagsforløb.
LÆS ARTIKEL Offentlige myndigheder smøler
»De viste entydigt, at lige så snart det var lidt kompliceret, gik på tværs, var lidt dyrt eller krævede særlig viden, så blev sagsbehandlingstiden længere, koordinationen ringere, og borgeren skulle være sin egen sagsbehandler«, siger Stig Langvad.
Ringe, skrive, maile og rykke
Københavnske Maria Mazzoni har måttet søge psykiatrisk hjælp til sig selv, efter at hun i mere end et år har kæmpet for, at hendes datter på 12 år får den nødvendige hjælp til sine omfattende psykiske problemer. Hendes mand kollapsede og har været syg siden slutningen af maj.
Maria oplever, at al hendes vågne tid går med at ringe, skrive, maile og rykke for svar hos skiftende instanser, alt imens familien slides mere og mere i laser. »Det er hele systemet og de her procedurer og drejebøger, de hænger sig i. Man bønfalder, man er meget ydmyg, man prøver at please og være venlig i stedet for at skælde ud, fordi de sidder med så meget magt, og man er bange for at brænde sine broer«, siger hun over en stor stak sagsakter i hjemmet på Amager. Årelange ventetider Andre borgere oplever årelange sagsbehandlingstider på at få en handikapbil, en afspiller til lydbøger eller bare et svar fra kommunen, viser handikaporganisationernes eksempler. Eller det kommer fuldstændig bag på kommunen, at et handikappet barn fylder 18 og skal flytte fra en forvaltning til en anden.
