Rygerlunger er en frygtelig lidelse, der langsomt, men sikkert nedbryder lungernes evne til at levere frisk ilt og fjerne kuldioxid fra blodet. Ofte dør de sygdomsramte i 65-års alderen. Men nu bringer ny forskning håb om, at tusindvis af patienter med rygerlunger kan få et lidt længere og bedre liv. Det viser sig nemlig, at sygdommen med den kliniske betegnelse KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) kan bremses med eksisterende medicin, som normalt bruges til at lindre den med. »Det er første gang, det bliver undersøgt og påvist, at vi kan bremse faldet i lungefunktionen blandt patienter med KOL, når de får langtidsvirkende medicin, der egentlig kun er beregnet til at mildne effekten af sygdommen«, siger overlæge, dr.med. ved Hvidovre Hospital Jørgen Vestbo, som er professor i lungemedicin ved Københavns Universitet og University of Manchester. Han har været med i styregruppen i det globale forskningsprojekt Torch, som er iværksat og betalt af medicinalkoncernen GlaxoSmithKline. Projektet omfatter en undersøgelse af godt 6.000 KOL-patienter over hele kloden, inklusive Danmark, som alle var eller havde været rygere. Medicin mindsker KOL Sygdommen rammer først og fremmest rygere. Giftstoffer i røgen ødelægger små blærer i lungerne, som sørger for at få ilt ind i blodet og kuldioxid ud. Desuden irriterer røgen bronkiernes slimhinder, så KOL-patienten generes af slim og hoste. Det resulterer i konstant faldende lungefunktion. Nogle patienter i forsøget fik korttidsvirkende medicin af samme slags, som astmatikere får, og som hjælper nogle få timer ved akutte åndedrætsproblemer. Andre fik to forskellige typer langtidsvirkende medicin, der mildner effekten af sygdommen over længere tid. Og det viste sig, at den langtidsvirkende medicin ikke kun mildnede effekterne af KOL, men også mindskede hastigheden, hvormed lungernes kapacitet blev ødelagt. »Faldet i lungefunktionen blev reduceret fra omkring 60 milliliter om året til 45, hvilket er et meget markant og overraskende resultat«, siger Jørgen Vestbo. 430.000 danskere har KOL Op mod 430.000 personer vurderes at have KOL herhjemme. Men mange har ikke fået stillet diagnosen, og kun omtrent halvdelen af de kendte patienter får den langtidsvirkende medicin, der er anvendt i det globale forsøg. Den gives nemlig kun til patienter, som har udviklet alvorlig KOL. Det er personer, som har mistet mindst 50 procent af lungekapaciteten, og som løbende oplever en kraftig forværring af sygdommen. »På baggrund af den her undersøgelse kan man genoverveje, om man ikke bør give langtidsvirkende medicin til patienter, som ikke hidtil har fået den, fordi man har vurderet, at de ikke havde så mange forværringer, at det blev anset som nødvendigt for at mindske effekten af sygdommen«, siger Jørgen Vestbo. Omkring 50.000-60.000 danskere kan få glæde af at blive tilbudt behandling, vurderer Vestbo. Rygestop bør ikke droppes Den langtidsvirkende KOL-medicin udvider dels luftvejene og dæmper dels den betændelse, der opstår i lungerne hos patienterne. Forskellige typer kan kombineres, og det prøvede man også i forsøget. »Der var en lille smule bedre effekt, når medicinen blev kombineret, men det var ikke markant. Så konklusionen er, at KOL kan bremses med de eksisterende langtidsvirkende midler, uanset om de benyttes i kombination eller enkeltvis«, siger Vestbo.
Hidtil har det været etableret viden, at kun rygestop kunne mindske faldet i lungefunktionen hos KOL-patienter. Derfor vækker undersøgelsen interesse hos Danmarks Lungeforening, som er en privat sygdomsbekæmpende organisation og patientforening finansieret af medlemsbidrag, arv og formue.
»Den her viden vil være med til at skærpe opmærksomheden blandt både læger og patienter, så vi bliver bedre til at få stillet diagnosen«, siger lægelig viceformand i foreningen Niels Seersholm, der også er overlæge, dr.med. ved Gentofte Hospital.
Hidtil intet håb
»KOL er en sygdom, som vi ikke hidtil har haft noget håb om at kunne bremse. Vi har behandlet patienterne med de samme præparater, som indgår i undersøgelsen, for at lindre deres lidelse, uden at vide det.
Nu kan vi sige til patienterne, at den medicin, de får, også kan bremse sygdommen, og at de kan få det godt i lidt længere tid.
Og det er en god nyhed, for det er en meget alvorlig sygdom, som man dør af relativt ung, når man er 65«. Rygestop er stadig nødvendigt
Ifølge foreningens direktør, Charlotte Fuglsang, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at det ikke hjælper at droppe et rygestop.
»Resultaterne er interessante«, siger hun.
»Men man skal passe meget på med ikke at signalere til folk, at man så bare kan fortsætte med at ryge, og så vil den medicinske behandling dæmpe den negative effekt af det. Det er vigtigt at slå fast, at rygestop og den rette medicinske behandling vil give den optimale effekt«.
