Lidt før klokken otte i morges lykkedes det tre røgdykkere at komme om bord på DFDS-færgen 'Lisco Gloria', der lørdag brød i brand syd for Langeland.
»Temperaturen på skroget er faldet så meget, at vi har fået tre røgdykkere om bord«, fortæller presseofficer Kenneth Nielsen fra Søværnet (SOK).
LÆS ARTIKEL
Passager: »I løbet af fem minutter stod skibet i flammer«Han fortæller, at røgdykkerne er hyret af selskabet Smit International, og at disse røgdykkerne netop er specialiseret i at arbejde på skibsvrag.
»Røgdykkernes opgave bliver efterslukning, hvis det stadig brænder nogen steder. Men vi forventer, at branden er slukket«, siger Kenneth Nielsen.
Røgdykkere venter på at gå om bordHerefter skal de tre røgdykkere finde ud af, hvordan man nemmest kan skaffe sig adgang til færgens nedre dæk.
»Færgen skal tømmes for vand. Der er virkelig meget vand på skibet, men skibet har rettet sig lidt op og har nu slagside på syv grader, så meget af vandet er formentlig løbet længere ned i skibet«, siger Kenneth Nielsen.
Skibet skal nemlig tømmes for vand, inden man vil begynde at flytte det, oplyser presseofficeren.
Færgen havde tidligere slagside på 20 grader.
LÆS MERE
Lokale reddede chokerede passagerer fra færgebrandenDet var formentlig en eksplosion i en lastbil om bord på færgen, der var årsag til branden. 236 mennesker om brod blev alle reddet ud i live, og alle er uden for livsfare.
Færgen indeholder omkring 200 ton olie. Foreløbig tyder alt på, at olien forbliver inde i færgen. Tre miljøskibe ligger klar til at gribe ind, hvis olien alligevel skulle begynde at flyde fra skibet.
Smit International stod bag bjærgningen af den russiske ubåd Kursk, der forulykkede i 2000 med 118 soldater ombord.
fortsæt med at læse




























