Hvert tiende barn krænkes seksuelt

Seksuelle krænkelser er en del af mange unges hverdag, og forældre og myndigheder er ofte i vildrede om, hvornår de skal gribe ind. Den seneste repræsentative undersøgelse fra 2002 viste, at hver tiende i en almindelig 9.-klasse har haft en oplevelse, som har været seksuelt krænkende. 6.000 elever undersøgt Speciallæge Karin Helweg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed står bag undersøgelsen, som blev lavet blandt 6.000 elever. Hun brugte straffelovens kriterier, og derfor tæller det også, når en 17-årig er sammen med sin 14-årige kæreste. Men 3 procent følte sig selv krænket. »Det er et stort samfundsproblem, hvis 3 procent af alle unge har oplevet noget, som de selv synes var et seksuelt overgreb«, siger Karin Helweg-Larsen. Hun er med til arrangere en todages konference i Middelfart om seksuelt misbrug af børn, som starter i dag. Hovedtemaerne er, hvordan man forebygger, at børn får varige men, efter at de har været seksuelt misbrugt. Få tilfælde anmeldes »Vi tager også op til debat, om den måde, vi håndterer sagerne på, er optimal. Og hvordan vi bedst kan sørge for, at man tilgodeser barnets tarv«, siger Karin Helweg-Larsen. Specielt kommunernes håndtering af sager om seksuelt misbrug bliver diskuteret på konferencen. Selv om tallet er stort for de unge, som har haft krænkende oplevelser, blev der kun anmeldt 526 sager i 2004. Men mørketallet kan være stort, mener eksperterne. »Ofte bliver børnene truet til at holde det hemmeligt. De får måske at vide, at hvis de fortæller det, ender de på børnehjem«, forklarer Gitte Jakobsen, som er konsulent ved videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod Børn (SISO). Misbrug i alle samfundslag Misbruget kan foregå i alle samfundslag og klasser: »Selvfølgelig kan socialt udsatte grupper have en større risiko. Børn, der i forvejen lever under kummerlige forhold, er lettere ofre«, siger Gitte Jakobsen. De voksne, som begår overgrebene, kan have vidt forskellige profiler. Ofte handler det ikke om den krænkedes seksualitet. Men om en magtfølelse, hvor den voksnes behov er det vigtigste. Fire ud af fem har selv været udsat for overgreb, forklarer Gitte Jakobsen. Voksne skal lytte til signaler Et typisk tegn på misbrug hos barnet er, hvis det udviser en seksualiserende adfærd, og hvis det begår overgreb mod andre børn. Derfor mener Gitte Jakobsen, at en af de største udfordringer på området er at skelne mellem, hvad der skyldes mistrivsel generelt, og hvad der er et tegn på seksuelt misbrug. Gitte Jakobsen henviser til børnenes egne råd i undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed: At det vigtigste er, at de voksne er klar til at lytte, at det er på dagsordenen, og at der er nem adgang til rådgivning.