Nye regler bruges på gamle sager

»Det er helt fast procedure, at selvom en sag starter under ét regelsæt, så afgøres den efter, hvordan reglerne er på afgørelsestidspunktet«, siger professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Claus Haagen Jensen. Dermed stikker han reglerne ud for omkring 60.000 udlændinge, der i øjeblikket venter på familiesammenføring, asyl eller på permanent opholdstilladelse i Danmark. Før og efter For selvom de har været her et stykke tid og ansøgt under de nuværende regler, så vil afgørelsen i deres sag blive truffet ud fra regeringens nye, stramme udlændingeregler - medmindre myndighederne når at afgøre deres sag, inden loven vedtages i juni. »Der er intet forkert eller kritisabelt i at lave regler om for folk, selvom de har vænnet sig til mere behagelige regler. Det sker, hver gang skatten sættes i vejret, eller en social ydelse fjernes. Så fjernes den jo også for dem, som har fået den hidtil. Det kan så ramme mere eller mindre hårdt«, siger professoren. Ingen syltning Mens Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard har krævet, at udlændingestramningerne også rammer folk, som allerede nu har indgivet deres ansøgning, har integrationsminister Bertel Haarder afvist at kaste lys over konsekvenserne for de mange udlændinge, der allerede er en 'sag' for myndighederne. Professor Claus Haagen Jensen understreger, at Udlændingestyrelsen ikke må lade sagerne ligge og vente på de nye regler. »Sagsbehandlingen er naturligvis en joker. Men den skal ske i normalt tempo - det andet hedder med et fint udtryk »kvalificeret forsinkelse« og var blandt andet en del af Tamil-sagen«, siger han. Måske undtagelser Han siger, at lovgivere »rent undtagelsesvis« kan undlade at lade love gælde afgørelser fra første dag. Og så siger han, at det er normalt at lave overgangsordninger for en mindre gruppe - hvilket for eksempel kunne komme til at gælde udlændinge, som har været her næsten tre år og står lige foran retten til permanent opholdstilladelse. Ifølge regeringens forslag skal udlændinge nu være her syv år, før de får lov at blive her. Regeringen vil også lade flygtninge få nedsatte sociale ydelser i syv år, mens familiesammenførte ikke har ret til ydelser i perioden. »I nogle tilfælde indretter man loven sådan, at man ikke skuffer folks forventninger alt for meget. Det kunne for ekspempel ske ved at lave en overgangsordning for dem, som er helt tæt på at opnå permanent opholdstilladelse«, siger Claus Haagen Jensen.