Forsker: Vi passer bedre på hinanden

Populært sagt passer vi danskere bedre på hinanden. Det er en af årsagerne til, at en stor undersøgelse i dag kan konkludere, at danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet på de sidste 20 år er faldet med 20 procent. »Der er sket en vending i samfundet - så den uformelle sociale kontrol er blevet større. Vi passer bedre på hinanden og på vores ting«, som en af rapportens forfattere professor Flemming Balvig fra Københavns Universitet forklarer det. Landsbyens kontrol er på vej tilbage Sagen er, at kriminaliteten i Danmark voksede markant fra 1960'erne til 1980'erne. Det var nemlig den periode, hvor de små samfund blev større. »I landsbyen kendte alle alle, og man vidste, hvis cykel var hvis - og det er en meget effektiv kontrol. I 60'erne fik vi forstadsbebyggelserne med en masse ubevogtede boliger og biler, og det er en forklaring på, at kriminaliteten dengang steg«, siger Flemming Balvig. Stor kontrol i sølvbryllupskvartere Men nu er der altså sket en vending, så vi igen holder mere øje med hinanden og hinandens ting. »Folk har boet længere tid i forstæderne og i de moderne bebyggelser og har større kendskab til hinanden, derfor er den sociale kontrol igen blevet stærkere. For eksempel kender folk hinanden i sølvbryllupskvarterne - man ved, hvem naboerne er, og man passer på hinanden«. Flemming Balvig tilføjer, at også sociale tiltag i moderne bebyggelser har virket. For eksempel at beboerorganisationer har arbejdet for at give dem, som bor der, et tilhørsforhold. Ratlåse og dørtelefoner Og så er der selvfølgelig de helt konkrete ting - så som, at danskerne har anskaffet sig sikkerhedsudstyr. Flemming Balvig nævner dørtelefoner, naboovervågning og ratlåse til biler, som eksempler på tiltag, som har virket. Antallet af biltyverier er således halveret på de sidste 10 år. Flemming Balvig forklarer, at den faldende kriminalitet ikke er et isoleret dansk fænomen, men en udvikling, man også ser i andre moderne samfund. Mindre ungdomskriminalitet En del af forklaringen er derfor også, at samfundene generelt bliver ældre. »Alderssammensætningen er ændret. Og da kriminalitet er knyttet til de unge - så betyder færre unge i et samfund også mindre kriminalitet«, siger Flemming Balvig, men understreger, at det ikke er hele forklaringen. Ungdomskriminaliteten er nemlig også faldet, og derfor er vi tilbage ved den sociale kontrol. Politiet er ikke blevet mere effektiv Noget, som til gengæld ikke kan forklare faldet i kriminaliteten, er udviklingen i politiets arbejde. Kriminaliteten stagnerede i 1980'erne og faldt derefter, men i samme periode er det ikke sådan, at politiet er blevet mere effektivt. Opklaringsprocenten er ikke øget - tværtimod er den faldet en smule. Så ifølge undersøgelsen er det ikke risikoen for at blive snuppet, der har fået kriminaliteten til at falde. Øget straffe er ikke forklaringen Og heller ikke udvikling i straffe kan forklare faldet. »Faldet i kriminalitet er ikke sket på de områder, hvor straffen er skærpet. Ligesom at faldet i kriminaliteten begynder i midten af 90'erne, mens vi først får skrappere straffe langt senere«, siger Flemming Balvig og forklarer, at den faldende kriminalitet i øvrigt ses i mange lande, uanset hvilket retssystem landene har. Faldet i kriminaliteten er især sket indenfor tyveri og hærværk, mens omfanget af vold i samfundet er nogenlunde uændret. Rapporten er finansieret af Justitsministeriet, Det kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet.