Der må have været en underlig stemning i lokalet på Næstved Sygehus den dag i oktober. Lægen med muslimsk baggrund var klar over, at patienten slet ikke havde lyst til at blive undersøgt af hende. Alene fordi lægen havde tørklæde på. Og patienten selv, Britt Valentin, ville bare have den måling af lungekapaciteten overstået så hurtigt som muligt, så hun kunne blive opereret i underlivet. Den 52-årige førtidspensionist kunne kun trøste sig med en ting: »Heldigvis skulle lægen ikke undersøge mig forneden«. Sagde i første omgang nej til at blive undersøgt Hun anklager personalet på sygehuset for at have udsat hende for psykisk terror, fordi hun i første omgang sagde nej til at blive undersøgt af en reservelæge, der havde muslimsk tørklæde på. Det er Britt Valentins oplevelser, der har pustet nyt liv i debatten om læger, sygeplejersker og sundhedsassistenters, der bærer religiøse symboler som tørklæder og kors. Og om patienters ret til at fravælge behandling af ansatte, der har tørklæde på.
LÆS ARTIKEL DF vil forbyde religiøse symboler
Først sendte Britt Valentin en tre sider lang beskrivelse af sin indlæggelse til medlemsbladet i Dansk Folkeparti, hvor hun er medlem – overskriften lød: ’Nu tør jeg ikke blive syg’.
Haarder: Patienter har ret til andet sygehus
Så slog sundhedsminister Bertel Haarder (V) fast, at patienter er i deres gode ret til at blive henvist til et andet sygehus, hvis de ikke ønsker at blive undersøgt eller behandlet af personale, der bærer tørklæde.
LÆS ARTIKELDu kan skifte sygehus, hvis de ansatte går med tørklæde
